En valuta kan defineres som et system af penge (monetære enheder) i almindelig brug i et (valuta-)område, oftest en suveræn stat.^[1] Med denne definition er danske kroner, britiske pund og europæiske euro alle forskellige typer af valutaer.

Valutaer behøver ikke at være fysiske objekter (mønter eller pengesedler), men er aktiver, som kan handles mellem forskellige aktører på valutamarkeder, hvor de forskellige valutaers relative værdi (valutakurserne) fastsættes. En valutakurs, f.eks. krone/euro-kursen, udtrykker hvor mange kroner man skal betale for at få en euro.

Et lands effektive valutakurs udtrykker udviklingen i landets valuta i forhold til alle andre valutaer. Udviklingen i den effektive valutakurs er et vejet gennemsnit af udviklingen i de bilaterale valutakurser mellem landets og eksempelvis dets samhandelspartneres valutaer.^[2]

Valutaer defineres af regeringer, og hver officiel valuta har et afgrænset område, hvor den pågældende valuta er lovligt betalingsmiddel – dvs. handlende er (med visse undtagelser) forpligtet til at modtage den pågældende valuta som betalingsmiddel for varer og tjenesteydelser.^[3] Danmark (inklusive Grønland og Færøerne) udgør således et valutaområde og euroområdet et andet.

I bredere betydning bruges ordet valuta også somme tider som synonym til penge.

Historisk har mange stater tidligere forsøgt at kontrollere kursen på deres eget lands valuta i forhold til andre valutaer, f.eks. under Bretton Woods-systemet i den vestlige verden fra 1944 til 1971. Siden da har der været en tendens i retning af at lade valutaerne flyde frit, hvilket i dag karakteriserer de fleste OECD-lande. Danmark fører dog fortsat, som det eneste OECD-medlem p.t., fastkurspolitik (tidligere i forhold til D-marken, i dag i forhold til euroen).

• Penge
• Valutapolitik
• Fastkurspolitik
• Flydende valutakurs
• Virtuel valuta
• ISO 4217 - international standard for 3-bogstavs-forkortelser af valutaer

Wikimedia Commons har medier relateret til: Valuta

v d r Økonomi
Emner	Mikroøkonomi Makroøkonomi Erhvervsøkonomi Finansiel økonomi Arbejdsmarkedsøkonomi International økonomi Velfærdsøkonomi Politisk økonomi Industriøkonomi Klimaøkonomi Miljøøkonomi Resurseøkonomi Adfærdsøkonomi Retsøkonomi Afsætning Regnskab Offentlig økonomi Uddannelsesøkonomi Udviklingsøkonomi Sundhedsøkonomi Økonomisk historie
Metoder	Økonomiske modeller Matematik Statistik Økonometri Spilteori Eksperimenter Nationalregnskab Operationsanalyse
Problemstillinger	Konjunktur Arbejdsløshed Vækst Efficiens Markedsfejl Indkomstfordeling Inflation Deflation Stagflation Likviditetsfælde Offentlig gæld Offentlig saldo Finanspolitik Finanspolitisk holdbarhed Penge Pengemængde Pengeskabelse Pengepolitik Konkurrenceevne Betalingsbalance Skat Finanskriser Valutapolitik Økonomisk politik Økonomisk ulighed
Specifikke modeller	Keynesianske kryds IS-LM-modellen AD-AS-modellen Kvantitetsteorien Phillipskurven ADAM DREAM HEIMDAL MAKRO
Teorihistorie	Skolastik Merkantilisme Fysiokrater Klassisk Neoklassisk Keynesiansk Kapitalkontroversen Monetaristisk Nyklassisk Nykeynesiansk Mainstream
Heterodoks økonomi	Fysisk Georgistisk Marxistisk Post-keynesiansk Økologisk Østrigsk
Lister	JEL-klassificering af økonomiske emner Nobelprisvindere John Bates Clark-medaljen
Andre emner	Abenomics Kvantitativ lempelse Elasticiteter
Relaterede kategorier: Økonomi