Miljøøkonomi er den gren af den økonomiske videnskab, der anvender dennes metoder og tankegang på miljøproblemer og miljøpolitik.

Miljøøkonomien forklarer som regel forureningsproblemer som biprodukter ved økonomiske aktiviteter som produktion og forbrug. På grund af markedsfejl som negative eksternaliteter og offentlige goder vil en ureguleret markedsøkonomi typisk frembringe for meget forurening. Der er derfor behov for at gribe ind og begrænse forureningen. Miljøøkonomer vil typisk anbefale at gøre dette ved hjælp af økonomiske styringsmidler som miljøafgifter eller omsættelige forureningskvoter.^[1]

Forureningen bør begrænses indtil det niveau, hvor omkostningerne ved at reducere den yderligere vil overstige gevinsten ved lavere forurening. For at kunne vurdere, hvor dette niveau ligger, er det nødvendigt at kunne sammenligne omkostninger og gevinster ved en given forureningsreduktion. Miljøøkonomi beskæftiger sig derfor også indgående med værdisætning af miljøgoder til brug i f.eks. cost-benefit-analyser.^[2]

Miljøøkonomi er tæt beslægtet med resurseøkonomi, der beskæftiger sig med den optimale udnyttelse og anvendelse af naturresurser, såvel fornybare som fisk, hvede og tømmer som ikke-fornybare som kul, olie og mineraler. Ofte behandles dette emne som en del af undervisningen i miljøøkonomiske sammenhænge.

Miljøøkonomi beskæftiger sig også med sammenhængen mellem økonomisk vækst og miljøet. Er det muligt at opnå permanent bæredygtig vækst? Her er graden af substitutionsmuligheder mellem naturskabte goder (”naturkapital”) og menneskeskabte goder central for mulighederne for en fortsat produktionsvækst.^[3]

De økonomiske vismænd har siden 1994 været lovmæssigt forpligtet til også at behandle miljøøkonomiske emner i deres arbejde. Siden 2007 har de udsendt en årlig miljøøkonomisk vismandsrapport, der har beskæftiget sig med emner som energi- og klimapolitik, grønne afgifter, vandmiljø, landbrug, trafikstøj, biodiversitet, ægte opsparing og affaldsproblemer.

Miljøøkonomi bør ikke forveksles med økologisk økonomi, som beskæftiger sig med de samme overordnede emneområder, men anvender andre tankegange. Mens miljøøkonomi anvender almindelige mainstream-økonomiske metoder og tilgange, er økologisk økonomi mere radikal i sin tilgang og opfatter sig ofte som oppositionel i forhold til den dominerende økonomiske videnskab.

Kapitel IV, Økonomi og Natur i Det Økonomiske Råd (1995): Dansk Økonomi, forår 1995 Arkiveret 28. november 2019 hos Wayback Machine er en grundlæggende indføring i miljøøkonomiske problemstillinger og metoder.

v d r Økonomi
Emner	Mikroøkonomi Makroøkonomi Erhvervsøkonomi Finansiel økonomi Arbejdsmarkedsøkonomi International økonomi Velfærdsøkonomi Politisk økonomi Industriøkonomi Klimaøkonomi Miljøøkonomi Resurseøkonomi Adfærdsøkonomi Retsøkonomi Afsætning Regnskab Offentlig økonomi Uddannelsesøkonomi Udviklingsøkonomi Sundhedsøkonomi Økonomisk historie
Metoder	Økonomiske modeller Matematik Statistik Økonometri Spilteori Eksperimenter Nationalregnskab Operationsanalyse
Problemstillinger	Konjunktur Arbejdsløshed Vækst Efficiens Markedsfejl Indkomstfordeling Inflation Deflation Stagflation Likviditetsfælde Offentlig gæld Offentlig saldo Finanspolitik Finanspolitisk holdbarhed Penge Pengemængde Pengeskabelse Pengepolitik Konkurrenceevne Betalingsbalance Skat Finanskriser Valutapolitik Økonomisk politik Økonomisk ulighed
Specifikke modeller	Keynesianske kryds IS-LM-modellen AD-AS-modellen Kvantitetsteorien Phillipskurven ADAM DREAM HEIMDAL MAKRO
Teorihistorie	Skolastik Merkantilisme Fysiokrater Klassisk Neoklassisk Keynesiansk Kapitalkontroversen Monetaristisk Nyklassisk Nykeynesiansk Mainstream
Heterodoks økonomi	Fysisk Georgistisk Marxistisk Post-keynesiansk Økologisk Østrigsk
Lister	JEL-klassificering af økonomiske emner Nobelprisvindere John Bates Clark-medaljen
Andre emner	Abenomics Kvantitativ lempelse Elasticiteter
Relaterede kategorier: Økonomi