Knossos (græsk Κνωσσός) var i bronzealderen den største by på den græske ø Kreta og centrum for den minoiske kultur.

Knossos blev opdaget i nyere tid af Sir Arthur Evans i 1894; men på grund af borgerkrigen på Kreta mod tyrkerne kunne Evans først gennemføre større udgravninger i 1900.

Knossos har været beboet siden stenalderen. Visse levn kan dateres så langt tilbage som 7000 f.Kr.; men sit højdepunkt nåede byen i perioden 1900 f.Kr. til 1600 f.Kr., hvor den havde mange momumentale religiøse og administrative bygninger og en omkringliggende beboelse på ca. 7000 mennesker.

Ældre paladsperiode (1900 f.kr. – 1650 f.kr.)

Før den ældre paladsperiode var der talrige bebyggelser i området, men de ældste paladser bygget 1900 f.kr. er de første egentlige bycentre i Grækenland.

Nyere paladsperiode (1650 f.kr. – 1450 f.kr.)

• Linear A
• Linear B

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Knossos

• Hellenic Ministry of Culture
• Aegean Prehistory Online at Dartmouth Arkiveret 1. december 2011 hos Wayback Machine

v d r Højkulturer (12.500 til 200 f.Kr.)
Frugtbare halvmåne	Natufisk kultur Hassuna-kulturen Samarra-kulturen Halafperioden Ubaid Uruk-kulturen Abu Hureyra Jeriko Eridu Ebla Kish Lagash Mari Nagar Nippur Umma
Det gamle Egypten	Narmer Akhnaton Djoser Farao Havfolkene Kush Hieroglyffer Hyksos Kheops Kongernes dal Nilen Mastaba Nubien Pyramider Ramses II Theben Egyptisk religion
Palæstina	David Salomon Salomos Tempel
Fønikien:	Fønikere Astarte Baal Fønikisk skrift Hannibal Libanon-Ceder Karthago Purpur
Kreta	Ariadne Ikaros Knossos Labyrint Linear A Linear B Minoisk kultur Minos Minotauros Mykene Thalassokrati Thera
Anatolien	Göbekli Tepe Çatalhöyük Frygere Hattusas Hittitterne Indoeuropæisk Kanesh Krøsus Luvierne Lyderne Lykierne Midas Troja Urartu
Mesopotamien	Sumer Sumerisk mytologi Sumerisk Gilgamesh Akkad Assyrien Akkadiske imperium Ninive Nimrud Babylonien Babylon Hængende haver Enuma Elish Hammurabi Mittani Marduk Kassitter Ur Uruk Assyriske paladsrelieffer Konger af Assyrien Assyriologi
Den Persiske Bugt	Dilmun Ikaros Makan Saba Dronningen af Saba
Persien:	Susa Chogha Golan Chogha Bonut Chogha Mish Elam Kura–Araxes-kultur Jiroft-kulturen Hurrierne Hurrisk
Indien:	Mehrgarh Harappa Vedisk religion Induskulturen Indo-ariere Mohenjo-Daro
Kina:	Xia-dynastiet Shang-dynastiet Zhou-dynastiet I Ching Kinesisk skrift Kon-fu-tse Lao-tse Sun Tzu
Relaterede emner:	Den neolitiske revolution Kunstvanding Domesticering Bystat Tidsregning Syndflod Kileskrift Rullesegl Ziggurat Lertøj Kobberalder Jernfremstilling Stridsvogn
Se også: Andre indgange til historien

35°17′53″N 25°09′47″Ø / 35.29806°N 25.16306°Ø / 35.29806; 25.16306