"Akhnaten" omdirigeres hertil. For operaen af samme navn, se Akhnaten (opera).

Akhenaton 18. egyptiske dynasti[1] Det nye Rige
Personlig information
Født	1300-tallet f.v.t. Theben, Egypten
Død	1336 f.v.t. Amarna, Egypten
Gravsted	Den kongelige grav af Akhenaten
Far	Amenophis 3.
Mor	Teje
Søskende	Smenkhkare, Kiya, Sitamun, Beketaten, Iset, Nebetah, Henuttaneb, The Younger Lady, Thutmose
Ægtefæller	Kiya, Tadukhipa, Nefertiti, The Younger Lady
Børn	Meritaten Tasherit, Tutankhamon, Meritaten, Meketaten, Ankhesenamon, Neferneferuaten Tasherit, Neferneferure, Setepenre, Ankhesenpaaten Tasherit
Arbejdssted	Det gamle Egypten
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Akhenaton^[2] (tidligere Amenophis 4, 1378-1362 f.Kr.) var farao fra det 18. dynasti i Det Nye Rige (1551-1070 f.Kr.). i Egypten og søn af Amenhotep 3.

Han ændrede troen på mange guder (polyteisme) til troen på én gud, (monoteisme). Amenophis 4. indførte Aton som den eneste gud i sit 6. medregent-år. Hidtil havde religionen været koncentreret om flere guder med skaberguden Amon i spidsen, hvilket havde medvirket til at skabe et relativt omfattende præsteskab koncentreret omkring Amon. Akhnatons ændringer af religionen kan således ses som et opgør med et for magtfuldt præsteskab. Pga. Aton-religionen ændrede Amenophis 4. sit navn til Akhnaton, som betød ”Den, der er til nytte for Aton” eller ”Atons ånd”. Akhnaton var Atons talerør. Derfor skulle Egyptens folk tilbede Aton gennem Akhnaton, som repræsenterede Aton. Akhnaton og hans førstehustru Nefertiti var de eneste som måtte tilbede Aton direkte. Der er altså tale om en triade mellem Aton, Akhnaton og Nefertiti. Hans søn (Tutankhamon) reddede familiens ære^{[kilde mangler]} efter Akhnatons død og fik genetableret Amon og alle de tidligere guder.

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Akhenaton

Spire Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

v d r Højkulturer (12.500 til 200 f.Kr.)
Frugtbare halvmåne	Natufisk kultur Hassuna-kulturen Samarra-kulturen Halafperioden Ubaid Uruk-kulturen Abu Hureyra Jeriko Eridu Ebla Kish Lagash Mari Nagar Nippur Umma
Det gamle Egypten	Narmer Akhnaton Djoser Farao Havfolkene Kush Hieroglyffer Hyksos Kheops Kongernes dal Nilen Mastaba Nubien Pyramider Ramses II Theben Egyptisk religion
Palæstina	David Salomon Salomos Tempel
Fønikien:	Fønikere Astarte Baal Fønikisk skrift Hannibal Libanon-Ceder Karthago Purpur
Kreta	Ariadne Ikaros Knossos Labyrint Linear A Linear B Minoisk kultur Minos Minotauros Mykene Thalassokrati Thera
Anatolien	Göbekli Tepe Çatalhöyük Frygere Hattusas Hittitterne Indoeuropæisk Kanesh Krøsus Luvierne Lyderne Lykierne Midas Troja Urartu
Mesopotamien	Sumer Sumerisk mytologi Sumerisk Gilgamesh Akkad Assyrien Akkadiske imperium Ninive Nimrud Babylonien Babylon Hængende haver Enuma Elish Hammurabi Mittani Marduk Kassitter Ur Uruk Assyriske paladsrelieffer Konger af Assyrien Assyriologi
Den Persiske Bugt	Dilmun Ikaros Makan Saba Dronningen af Saba
Persien:	Susa Chogha Golan Chogha Bonut Chogha Mish Elam Kura–Araxes-kultur Jiroft-kulturen Hurrierne Hurrisk
Indien:	Mehrgarh Harappa Vedisk religion Induskulturen Indo-ariere Mohenjo-Daro
Kina:	Xia-dynastiet Shang-dynastiet Zhou-dynastiet I Ching Kinesisk skrift Kon-fu-tse Lao-tse Sun Tzu
Relaterede emner:	Den neolitiske revolution Kunstvanding Domesticering Bystat Tidsregning Syndflod Kileskrift Rullesegl Ziggurat Lertøj Kobberalder Jernfremstilling Stridsvogn
Se også: Andre indgange til historien