Artikel udvidelser:

• Folketingsvalget 1973
• Hjørring-Løkken-Aabybro Jernbane

Parti			Partiformand	Ideologi	Repræsentation
					Folketinget
		Socialdemokratiet (A)	Mette Frederiksen	Socialdemokratisme	49 / 179
		Venstre (V)	Jakob Ellemann-Jensen	Liberalisme	39 / 179
		Socialistisk Folkeparti (F)	Pia Olsen Dyhr	Folkesocialisme	15 / 179
		Radikale Venstre (B)	Sofie Carsten Nielsen	Socialliberalisme	14 / 179
		Konservative (C)	Søren Pape Poulsen	Konservatisme	13 / 179
		Enhedslisten (Ø)	Kollektiv ledelse de facto: Mai Villadsen	Socialisme	13 / 179
		Dansk Folkeparti (O)	Morten Messerschmidt	Socialkonservatisme	10 / 179
		Nye Borgerlige (D)	Pernille Vermund	Nationalkonservatisme	4 / 179
		Liberal Alliance (I)	Alex Vanopslagh	Klassisk liberalisme	3 / 179
		Frie Grønne (Q)	Sikandar Siddique	Humanisme	3 / 179
		Alternativet (Å)	Franciska Rosenkilde	Grøn ideologi	1 / 179
		Kristendemokraterne (K)	Isabella Arendt	Kristendemokrati	1 / 179
		Moderaterne (M)	Lars Løkke Rasmussen	Midterparti	1 / 179
		Veganerpartiet (G)	P.t. ingen	Veganisme	0 / 179

Besættelseszoner i Tyskland efter 2. verdenskrig Allied-Administered Germany
Militær besættelse
1945–1949
The C-Pennant
Besættelseszonerne i Tyskland, 1947. Områderne øst for Oder-Neisse-linjen der er annekteret af Polen og Sovjetunionen, er vist med hvide nuancer ligesom det løsrevne Saar protektorat. Berlin er det multinationale område i den sovjetiske zone.
Hovedstad	Berlin (de jure)
Guvernører (1945)
• Britiske zone	Feltmarskal Montgomery
• Franske zone	Gen. Lattre de Tassigny
• Amerikanske zone	Gen. Eisenhower
• Sovjetiske zone	Marskal G.K. Zhukov
Historisk periode	Kolde krig
• Betingelsesløs overgivelse	8. maj 1945
• Allieret kontrolråd	5. juli 1945
• Saar protektorat	15. december 1947
• Vesttyskland	23. maj 1949
• DDR	7. oktober 1949
• To plus fire-aftalen¹	12. september 1990
Valuta	Reichsmark
Efterfulgte Efterfulgt af Nazi-Tyskland Vesttyskland Østtyskland Saar (protektorat) Vestberlin Østberlin
¹ Tysklands genforening skete 3. oktober 1990. De fire allierede besættelseszoner i Berlin

Besættelseszonerne i Tyskland efter 2. verdenskrig blev oprettet som følge af Nazi-Tysklands nederlag og betingelsesløse kapitulation, der afsluttede 2. verdenskrig. De allierede (Storbritannien, Frankrig, USA og Sovjetunionen) opdelte Tyskland i fire besættelseszoner. Det meste af området øst for Oder-Neisse-linjen (en del af Schlesien, Bagpommern og den sydlige del af Østpreussen) tilfaldt Polen, mens resten (den nordlige del af Østpreussen med Königsberg) tilfaldt Sovjetunionen. Alle områder, som Tyskland inden krigen havde annekteret fra sine nabolande, først og fremmest Østrig og Tjekkoslovakiet, blev tilbageført til disse.

Hovedstaden Berlin blev som noget særligt delt imellem de fire allierede, selv om den lå dybt inde i den sovjetiske besættelseszone. I 1948 førte den begyndende kolde krig til, at Sovjetunionen blokerede for trafik gennem den sovjetiske zone til Berlin. De øvrige allierede etablerede derfor en luftbro til Vestberlin. Det fik efter 324 dage Sovjetunionen til at ophæve blokaden.

I 1949 blev BRD dannet af de britiske, franske og amerikanske besættelseszoner, mens den sovjetiske besættelseszone senere samme år blev til DDR. Tysklands fulde suverænitet blev dog først genoprettet med 2+4-aftalen ved Tysklands genforening i 1990.

Saarland blev først en del af Vesttyskland i 1957.

• Besættelseszoner i Østrig efter 2. verdenskrig

v d r Tysklands historie
Frankerriget (indtil 962)	Germanien Frankerne Merovingerne Saliske lov Karolingerne Karl den Store Det Carolingske Rige Traktaten i Verdun Østfranken Stammehertugdømmerne Otto den Store
Det tysk-romerske Rige (962-1806)	Tysk-romersk kejser Kurfyrste Frederik Barbarossa Tysk kolonisering i middelalderen Fyrstbiskop Freden i Basel (1499) Reformationen i Tyskland Münster-oprøret Karl 5. (Tysk-romerske rige) Trediveårskrigen Westfalske fred Den hellige liga Kongeriget Preussen Frederik den Store af Preussen Schlesiske krige Freden i Breslau Syvårskrigen Polens tre delinger
Rhinforbundet (1806-1814)	Fristaden Danzig (1807-1814)
Det tyske forbund (1815–1866)	Wienerkongressen Tysk nationalromantik Pangermanisme Nationalliberalisme Frederik Wilhelm 4. af Preussen Martsrevolutionen Frankfurterparlamentet Helmuth von Moltke Wilhelm 1. af Tyskland Otto von Bismarck 2. Slesvigske Krig Den preussisk-østrigske krig Slaget ved Königgrätz
Det nordtyske forbund (1866–1871)	Novemberaftalerne Den fransk-preussiske krig Slaget ved Sedan Alsace-Lorraine Tysklands samling 1871
Det Tyske Kejserrige (1871–1918)	Tysk kejser Det Tyske Riges forfatning af 1871 Freden i Frankfurt Det tyske kejserriges hær Guldmark Tysklands højindustrialisering Bund der Industriellen Socialistloven Tripelalliancen Berlinkonferencen Det tyske koloniimperium Frederik 3. af Tyskland Wilhelm 2. af Tyskland Det engelsk-tyske flådekapløb Kyffhäuserbund Paul von Hindenburg Erich Ludendorff Alfred von Tirpitz 1. verdenskrig Centralmagterne Vestfronten under 1. verdenskrig Østfronten under 1. verdenskrig Brest-Litovsk-freden
Weimarrepublikken (1918–1933)	Versailles-freden Dolkestødslegenden Weimarforfatningen Friedrich Ebert Stahlhelm Kappkuppet Rapallotraktaten Gustav Stresemann Ølkælderkuppet Franz von Papen
Det tredje rige (1933–1945)	Adolf Hitler Heinrich Himmler Hermann Göring NSDAP RSHA Sturmabteilung Schutzstaffel Gestapo Nazisme Rigsdagsbranden Bemyndigelsesloven De lange knives nat Tysklands oprustning i 1930'erne Tysk-polske ikke-angrebspagt Nürnberglovene Appeasement-politik Sudetenkrisen Münchenaftalen Anschluss Krystalnatten Molotov-Ribbentrop-pagten Invasionen af Polen Holocaust 2. verdenskrig Aksemagterne Vestfronten under 2. verdenskrig Østfronten under 2. verdenskrig Slaget om Berlin
Det delte Tyskland (1945–1990)	Potsdamkonferencen Nürnbergprocessen Fordrivelsen af tyskere efter 2. verdenskrig Tyske østområder Oder-Neisse-linjen Besættelseszoner efter 2. verdenskrig Det allierede kontrolråd Blokaden af Berlin Vesttyskland Grundgesetz Konrad Adenauer Wirtschaftswunder Østtyskland Stasi Republikflucht Berlinmuren Hallsteindoktrinen Østpolitik Det tyske efterår Helmut Kohl
Efter genforeningen (siden 1990)	Tysklands genforening Die Wende To plus fire-aftalen Angela Merkel
Se også: Tyskland

Denne artikel kan blive bedre, hvis der indsættes geografiske koordinater Denne artikel omhandler et emne, som har en geografisk lokation. Du kan hjælpe ved at indsætte koordinater i wikidata.