Aksemagterne, af deltagerne også kaldet Rom–Berlin–Tokyo-aksen, var en militær alliance, der kæmpede under 2. Verdenskrig mod De Allierede. Aksemagterne var overordnet enige om deres modstand mod De Allierede, men koordinerede aldrig nævneværdigt deres aktiviteter, herunder militære operationer, indbyrdes. Eksempelvis blev Molotov-Ribbentrop-pagten underskrevet d. 23. august 1939, hvilket muliggjorde, at Sovjetunionen kunne frigive tropper fra deres vestlige til østlige front, hvor den sovjetisk-japanske grænsekonflikt udspillede sig. Omvendt blev den sovjetisk-japanske neutralitetspagt indgået d. 13. april 1941, blot to måneder inden Nazi-Tyskland igangsatte Operation Barbarossa.

Navnet "aksemagterne" (Achsenmächte) er afledt af det tyske ord Achse i betydningen "akse".

De tre ledende aksemagter, som refererede til sig selv som, Rom, Berlin og Tokyo aksen, var:

• Tyskland
• Kejserriget Japan
• Kongeriget Italien

Andre mindre betydende medlemmer:

• Ungarn
• Rumænien
• Kroatien
• Bulgarien
• Slovakiet
• Spanien
• Finland
• Thailand

Italien udgik af alliancen ved landets kapitulation i september 1943. Ved Nazi-Tysklands betingelsesløse kapitulation i maj 1945 var blot Japan tilbage. Japan kapitulerede betingelsesløst den 15. august 1945, hvorved anden verdenskrig ophørte og aksemagternes nederlag definitivt.

• Den nye Salmonsen (1949) – Aksen, afsnit 56
• Lademanns Leksikon (1970) – Aksemagterne, side 87
• Hitler, Tyrannen og Tyranniet af Alan Bullock – Kort over Aksemagternes og vasalstaternes udvidelser, 1938-1942, bind 3, side 284-285.
• 2. Verdenskrig ATLAS, side 14-17 – Aschehougs Forlag, 2006, ISBN 87-11-30009-4.

Spire Denne artikel om 2. verdenskrig er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.