Sukarno
Indonesiens 1. præsident
Embedsperiode 18. august 1945 – 12. marts 1967
Premierminister	Sutan Sjahrir Amir Sjarifuddin Mohammad Hatta Abdul Halim Muhammad Natsir Soekiman Wirjosandjojo Wilopo Ali Sastroamidjojo Burhanuddin Harahap Djuanda Kartawidjaja
Vicepræsident	Mohammad Hatta (1945–1956)
Foregående	Ingen (embede oprettet)
Efterfulgt af	Suharto
Personlige detaljer
Født	6. juni 1901 Surabaya, Indonesien
Død	21. juni 1970 (69 år) Jakarta, Indonesien
Dødsårsag	Nyresvigt
Gravsted	Blitar[1], Makam Soekarno
Politisk parti	Partai Nasional Indonesia
Ægtefæller	Amelia de la Rama (1964-1967) Inggit Garnasih (1923-1942) Siti Oetari (1921-1923) Haryati (1963-1966) Yurike Sanger (1964-1968) Hartini (fra 1953) Heldy Djafar (1966-1969) Kartini Manoppo (1959-1968) Ratna Sari Dewi Soekarno (fra 1962) Fatmawati (1943-1956)
Mor	Ida Ayu Nuoman Rai
Far	Soekemi Sosrodihardjo
Uddannelses­sted	Koninklijk Instituut voor Technisch Hoger Onderwijs in Nederlands-Indië
Religion	Islam
Underskrift
Informationen kan være hentet fra Wikidata.  [ redigér på Wikidata ]

Sukarno (født 6. juni 1901 i Surabaya, død 21. juni 1970 i Jakarta) var Indonesiens første præsident. Han regerede landet fra 1945/1949 til 1967, hvor han blev afsat af Suharto. Som mange javanesiske personer havde han kun ét navn – i visse (religiøse) sammenhænge blev han dog også omtalt Achmed Sukarno.

Sukarnos datter, Megawati Sukarnoputri, var præsident i perioden 2001-04.

Sukarno var søn af en javanesisk skolelærer. Han var siden sin ungdom optaget af politik.

I 1927 stiftede han det indonesiske nationalparti, som arbejdede for uafhængighed af den hollandske kolonimagt. Sukarno betragtede den japanske besættelse som en befrielse af Indonesien og under anden verdenskrig arbejdede han som japansk rådgiver og progagandachef. Efter Japans kapitulation i 1945 erklærede han Indonesien selvstændigt. Officelt blev det selvstændigt i 1949 efter kampe mod Holland.

Som præsident havde Sukarno vanskeligt ved at styre landets skrantende økonomi. I 1956 eller 1960 afskaffede han parlamentet og indførte et såkaldt "ledet demokrati", som dog var mere ledet end demokratisk. Usædvanlige politiske projekter førte landet i krise. Ligesom Mao Zedong var Sukarno villig til at bruge sin position til et kup nedad i systemet, idet han uden held forsøgte at vælte den militære ledelse. Denne hændelse tvang ham til at overgive magten til general Suharto, som i 1967 overtog præsidentbedet.

Sukarno døde i 1970, men er fortsat genstand for national dyrkelse.

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Sukarno