Xianbei
Xianbeifolket (鮮卑, pinyin: Xiānbēi, Wade-Giles: Sien-pi, eller Hsien-pei) var et stort nomadefolk som holdt til i de områder som i dag er Manchuriet (i det nordlige Kina og det østlige Mongoliet, og som senere vandrede ind i de kinesiske provinser Shanxi, Shaanxi, Gansu, Qinghai, Hebei, Indre Mongoliet og Liaoning. Nogle stammer af xianbeifolket forblev, eller havnede, i den østlige del af det gamle Manchukejserdømme, i den Manchuprovins som blev kendt som var ded østlige del af Heilongjiang (eller Hulun) og som nu svarer til Khabarovsk- eller Amur-områderne i Rusland.
Xianbeifolket var en føderation af en række ikke-kinesiske stammegrupper. Den vigtigste af dem var tuobastammen. De blev en vigtig del af kinesisk kultur under Han-tiden, da de befolkede de mongolske stepper og det som i dag er provinserne Hebei og Liaodong. Efter Han-dynastiets fald etablerede de en række egne riger, som Yan-dynastiet, Det vestlige Qin-dynasti, Det sydlige Liang og frem for alt det nordlige Wei. På Tang-dynastiets tid var de næsten assimileret i den kinesiske han-kultur både hvad gjaldt, sædvaner og skikke, administration og sprog. Grundlæggerne af både Sui-dynastiet (Yang Jian) og af Tang-dynastiet (Li Yuan) var sønner af tuoba-prinsesser, og dermed halvblods xianbei.
En kinesisk hersker med xianbei-baggrund skal ifølge kilderne have været lyshåret, ligesom en del tatarer fra samme område også var det. Det er muligt at de var beslægtet med den moderne tids turkotatarske folk.
Text is available under the CC BY-SA 4.0 license; additional terms may apply.
Images, videos and audio are available under their respective licenses.
