Stoclet Palæ
| UNESCO Verdensarvsområde Stoclet Palæet | |
|---|---|
 Stoclet Palæet | |
| Land | Belgien |
| Type | kultur |
| Sted | Bruxelles |
| Kriterium | i, ii |
| Reference | 1298 |
| Region | Europa |
| Indskrevet | 2009 |
| Oversigtskort | |
  Stoclet Palæ i Belgien Stoclet Palæ 50°50′07″N 4°24′58″Ø / 50.83528°N 4.41611°Ø | |
Stoclet Palæet (fransk: Palais Stoclet, nederlandsk: Stocletpaleis) er et palæ i Bruxelles i Belgien. Det blev bygget af arkitekt Josef Hoffmann for bankieren og kunstelskeren Adolphe Stoclet mellem 1905 og 1911 og ligger i Sint-Pieters-Woluwe / Woluwe-Saint-Pierre-området i Bruxelles.[1] Stoclets palæ betragtes som Hoffmans mesterværk og er et af de mest raffinerede og luksuriøse private huse i det tyvende århundrede.[2] De smagfulde spise- og musikstuer i Stoclet Palæet eksemplificerer det teatralske rum inden for gesamtkunstwerk, som fejrer syn, lyd, smag i en symfoni af sanselige klange som i operaer af Richard Wagner, hvorfra begrebet stammer. Stoclet Palæet afstemte Hoffmann specielt til moden og den nye interiørstil med wieneridentitet. Han designede endda en kjole til madame Stoclet, så hun ikke kom til at stikke ud fra stuens indretning, hvilket hun havde gjort, da hun var i en fransk Paul Poiret-kjole.[3]
Hovedhuset bebos stadig af Stoclet-familien og er ikke åbent for besøgende. Det blev udpeget som et verdensarvssted af UNESCO i juni 2009.[4]
Beskrivelse
[redigér | rediger kildetekst]
Stoclet Palæet blev bestilt af Adolphe Stoclet (1871-1949), en velhavende industrimand og kunstsamler. Han valgte den 35-årige østrigske arkitekt Josef Hoffmann (1870-1956), en af medstifterne af Wiener Secession, en radikal gruppe af designere og kunstnere, der var etableret i 1897. Hoffman så stort på tidligere tiders moderetninger og stilarter og frembragte en bygning, der er en asymmetrisk sammensætning af rektangulære blokke, understreget af overdrevet linjer og hjørner.[5]
Det nøgne ydre er blødgjort af kunstfærdige vinduer, der bryder gennem linjen i tagudhænget, vinterhaven og bronzeskulpturer af fire nøgne mænd af Franz Metzner. De er står på tårnet, der hæver sig over trappeskakten. Ensrettede opretstående rækværker afgrænser balkonerne med art nouveau-ornamentik.[6]
Stoclet Palæet var det første boligprojekt under Wiener Werkstätte, som Hoffman var med til at stifte i 1903. Josef Hoffman og hans kolleger designede hvert eneste aspekt af bygningen, ned til dørhåndtag og belysningsarmaturer. Interiøret er lige så spartansk som det udvendige, med opretstående, geometriske møbler og minimal uorden. Det var en avantgardistisk indfaldsvinkel, som fremviste et "omformet interiør",[7] hvor funktionen dikterede formen. Det indre af bygningen er indrettet med marmorpaneler og kunstværker,[8] herunder mosaikfriser[9] af Gustav Klimt (og udført af Leopold Forstner[10]) og vægmalerier af Ludwig Heinrich Jungnickel.[11] Denne sammensætning af arkitekter, kunstnere og håndværkere gør Stoclet Paladcet til et eksempel på et Gesamtkunstwerk, et af de definerende karakteristika af jugendstilen. Klimts skitser til spisestuen er i den permanente samling på Museum für angewandte Kunst (MAK) i Wien.
Stoclet Palæet ligger på Avenue de Tervueren i forstaden Woluwe-Saint-Pierre i Bruxelles.[12] Bygningen blev designet til set fra vejen at blive et stateligt bypalæ. Set fra haven på bagsiden bliver Stoclet Palæet "en villa suburbana med sin bagside skulpturelt udformet af karnapper, altaner og terrasser" sagt af arkitekturhistorikeren Annette Freytag. Det gav Stoclet-familien en bygning med "alle fordelene ved et komfortabelt urbant palæ og et hus på landet på samme tid." [13]
Adolphe Stoclet døde i 1949, og huset gik i arv til hans svigerdatter Annie Stoclet. Efter hendes død i 2002 gik palæet i arv til hendes fire døtre.[14] Palæet er ikke åbent for offentligheden. Palæet bliver passet af to opsynsmænd, mens uenigheden om dets fremtid søges løst af Adolphe Stoclets fire børnebørn.[15]
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Sharp 2002, s. 44
- ^ Watkin 2005, s. 548
- ^ Intimus : interior design theory reader. Taylor, Mark, 1955-, Preston, Julieanna. Chichester: John Wiley. 2006. ISBN 9780470015704. OCLC 63397636.
((cite book)): Mere end en|ISBN=og|isbn=angivet (hjælp); Mere end en|OCLC=og|oclc=angivet (hjælp)CS1-vedligeholdelse: others (link) - ^ "Stoclet House". UNESCO World Heritage Centre. 4. juli 2009. Hentet 4. juli 2009.
- ^ "70 Wonders of the Modern World".
- ^ Freytag 2010, s. 347
- ^ John Parker
- ^ Sembach 2002, s. 225
- ^ Freytag 2010, s. 366
- ^ "Palais Stoclet ist Weltkulturerbe". 2009-06-27. Hentet 2016-06-15.
- ^ The Renaissance Society, Modern Austrian Painting Arkiveret 6. april 2012 hos Wayback Machine
- ^ Fletscher 1996, s. 1072
- ^ Freytag, Annette, "The Stoclet Frieze" in Natter 2012, s. 103-104
- ^ Baring, Louis, Charles (10. februar 2007). "Glimpse into Klimt's hidden dream world". Telegraph. Hentet 24. juli 2014.
((cite news)): CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link) - ^ Wise, Michael (1. februar 2012). "An Enchanted House Becomes a Family's Curse". WSJ. Hentet 23. juli 2014.
Henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Various Authors. "1910-1918 pictures of the Palais Stoclet". Bildarchiv Foto Marburg (tysk). German documentation Center for Art History. Hentet 18. oktober 2011. Rare collection of 52 B/W pictures from the exterior, the interior and the gardens of the Stoclet Palace taken in the years following the completion of the building.
- Freytag, Anette (2010). "Josef Hoffmann's unknown masterpiece: the garden of Stoclet House in Brussels (1905-1911)". Studies in the History of Gardens and Designed Landscapes. 30 (4): 337-372. doi:10.1080/14601176.2010.485733. ISSN 1460-1176.
- Fletcher, Banister (1996). Sir Banister Fletcher's a History of Architecture (20th udgave). London: Architectural Press. ISBN 0-7506-2267-9.
- Honnef, Klaus (2000). Art of the 20th Century. Köln: Taschen. ISBN 3-8228-5907-9.
- Natter, Tobias, red. (2012). Gustav Klimt. Taschen. ISBN 978-3-8365-2795-8.
- Sharp, Dennis (2002). Twentieth Century Architecture. Mulgrave: Images Publishing Group. ISBN 1-86470-085-8.
- Sembach, Klaus-Jurgen (2002). Art Nouveau. Köln: Taschen. s. 225. ISBN 3-8228-2022-9.
- Watkin, David (2005). A History of Western Architecture. London: Laurence King Publishing. ISBN 1-85669-459-3.
Yderligere læsning
[redigér | rediger kildetekst]- Kurrent, Friedrich; Strobl, Alice (1991). Das Palais Stoclet in Brüssel (tysk). Salzburg: Verlag Galerie Welz. ISBN 3-85349-162-6.
- Noever, Peter (2006). Yearning for Beauty: the Wiener Werkstätte and the Stoclet House. Ostfildern-Ruit: Hatje Cantz Publishers. ISBN 3-7757-1778-1.
- Sekler, Eduard F. (1967). Rudolf Wittkower (red.). The Stoclet House by Joseph Hoffmann. Essays in the History of Architecture. London: Phaidon. OCLC 82161568.
- Sekler, Eduard F. (1985). Josef Hoffmann : the architectural work : monograph and catalogue of works. Princeton, N.J.: Princeton University Press. ISBN 978-0-691-06572-4.
- Klimt, Gustav (2012). Thun-Hohenstein, Christoph; Murr, Beate (red.). Gustav Klimt: Erwartung und Erfüllung: Entwürfde zum Mosaikfries im Palais Stoclet [Expectation and fulfillment: cartoons for the mosaic frieze at Stoclet House] (tysk og engelsk). Ostfildern: Hatje/Cantz. ISBN 978-3-7757-3305-2.
- Weidinger, Alfred (2011). "100 Years of Palais Stoclet - New Information on the Genesis of Gustav Klimt´s Construction and Interior Decoration". I Husslein-Arco, Agnes (red.). Gustav Klimt and Josef Hoffmann. Pioneers of Modernism. Munich: Prestel. s. 204-251. ISBN 978-3-7913-5149-0.
Eksterne links
[redigér | rediger kildetekst]- "Catalog of images of the Stoclet Palace". Picture Library. Royal Institute for the Study and Conservation of Belgium's Artistic Heritage. Arkiveret fra originalen 31. marts 2019. Hentet 2009-01-10. (Webside ikke længere tilgængelig)
- Udstilling af Klimt ' s arbejde for Stoclet Hus på MAK.på
- Artikel og stort udvalg af billeder af Stoclet Palæet Arkiveret 24. september 2015 hos Wayback Machine
Text is available under the CC BY-SA 4.0 license; additional terms may apply.
Images, videos and audio are available under their respective licenses.
