Statens Kunstfonds livsvarige kunstnerydelse (officielt Statens Kunstfonds Hædersydelse) tildeles kunstnere, der har "placeret sig afgørende som kunstner", vurderet ud fra kvaliteten i den kunstneriske produktion.

Også før oprettelsen af Statens Kunstfond i 1964 findes der eksempler på, at kunstnere kom på finansloven, men eksemplerne er mere sporadiske. Først i 1883 kom de første kvindelige forfattere på finansloven. Ti kvindelige forfattere fik det år tildelt en årlig ydelse, blandt andre Alfhilda Mechlenburg, Teckla Juel, Fanny Suenssen og Louise Bjørnsen.

Tildeling af livsvarig kunstnerydelse foretages af Statens Kunstfonds repræsentantskab efter indstilling fra fondens legatudvalg.

Støtten er indtægtsreguleret således at kunstnere der tjener mindre end 199.000 kroner om året får den makismale ydelse på 154.200 kroner, mens kunstnere med en indtægt på over 382.200 kroner modtager minimumsydelsen på 16.800 kroner. Den samlede udgift til ydelserne er 31,9 mio. kroner i 2015.^[1]

I 2008 var der 275 livsvarige kunstnerydelser, og de var opdelt til bildende kunstnere, forfattere med skønlitterær produktion, forfattere med alment kulturelt forfatterskab, oversættere, klassiske og rytmiske komponister, kunsthåndværkere og kunstneriske formgivere, arkitekter samt skabende kunstnere inden for film og scenekunst.^[2]

Pr. 1. januar 2014 ændrede Statens Kunstfonds livsvarige ydelser navn til hædersydelser.^[1]

• Livsvarige ydelser – Statens Kunstfond Arkiveret 2. februar 2020 hos Wayback Machine