Seoul
| Seoul 서울 | |||
|---|---|---|---|
| |||
.jpeg) | |||
| Overblik | |||
| Land |  Sydkorea | ||
| Borgmester | Oh Se-hoon  | ||
| Grundlagt | 6. juni 1395 | ||
| UN/LOCODE | KRSEL | ||
| Demografi | |||
| Indbyggere | 9.668.465 (2020)[1] | ||
| - Areal | 605 km² | ||
| - Befolkningstæthed | 15.974 pr. km² | ||
| Seoul metroområde | 24.105.000(2016)[2] | ||
| Andet | |||
| Tidszone | UTC+9 | ||
| Højde m.o.h. | 38 m | ||
| Hjemmeside | www.seoul.go.kr | ||
| Oversigtskort | |||
  Seoul Seouls beliggenhed i Sydkorea 37°35′N 127°0′Ø / 37.583°N 127.000°Ø | |||
Seoul (koreansk: 서울 (
hør)) er Sydkoreas hovedstad. Seoul har 9.668.465(2020)[1] indbyggere. Seoul metroområde har 24.105.000(2016)[2] indbyggere, det femtestørste byområde i Asien.
Seoul ligger i landets nordvestlige del – lige syd for Nordkoreas grænse og DMZ-zonen. Byen rummer halvdelen af Sydkoreas befolkning og dominerer landets erhvervsliv, administration og kulturliv. Sydkoreas centralbank, Bank of Korea, har også til huse i byen.
Klimaet er tempereret, med varme somre og kølige vintre. Seoul har en fast monsun-tid i den tidlige sommer, hvor 70% af det årlige nedbør falder. I foråret kommer der nogle gange gult støv fra Mongoliet til byen og lægger sig over alt. Byen ligger ved Han-floden og omgivet af bjerge.
Seoul har en undergrundsbane med 9 linjer som transporterer 8 millioner mennesker hver dag.
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Byens historie strækker sig tilbage til år 18 f.Kr. da byen Wiryeseong blev bygget, som en af de to hovedstæder i kongedømmet Baekje.
Byen har været koreansk hovedstad siden 1394 under varierende kongedømmer og herskere. Man finder i dag resterne af den oprindelige by i udkanten af Seoul.
Under Koreakrigen blev Seoul erobret og generobret mange gange og blev lagt fuldstændig i ruiner og mere end 200.000 bygninger var ødelagt. Efter krigen blev byen genopbygget og har været igennem en nærmest eksplosiv vækst med en mangedobling af indbyggertallet, der i 1955 var anslået til 1.5 millioner mennesker.[3] I 1960 var der omkring 2,3 millioner mennesker, og det voksede til godt 10 millioner i 1990.[4]
Seoul var værtsby for de olympiske sommerlege i 1988.
Administrativ inddeling
[redigér | rediger kildetekst]Seoul er opdelt i 25 gu (eller bydele) som igen er opdelt i 522 dong som igen er opdelt i 13.787 tong som til slut udgør 102.796 ban. De 25 bydele er:
| gu | koreansk | gu | koreansk | Seouls gu |
|---|---|---|---|---|
| Dobong-gu | 도봉구; 道峰區 | Jung-gu | 중구; 中區 | 
|
| Dongdaemun-gu | 동대문구; 東大門區 | Jungnang-gu | 중랑구; 中浪區 | |
| Dongjak-gu | 동작구; 銅雀區 | Mapo-gu | 마포구; 麻浦區 | |
| Eunpyeong-gu | 은평구; 恩平區 | Nowon-gu | 노원구; 蘆原區 | |
| Gangbuk-gu | 강북구; 江北區 | Seocho-gu | 서초구; 瑞草區 | |
| Gangdong-gu | 강동구; 江東區 | Seodaemun-gu | 서대문구; 西大門區 | |
| Gangnam-gu | 강남구; 江南區 | Seongbuk-gu | 성북구; 城北區 | |
| Gangseo-gu | 강서구; 江西區 | Seongdong-gu | 성동구; 城東區 | |
| Geumcheon-gu | 금천구; 衿川區 | Songpa-gu | 송파구; 松坡區 | |
| Guro-gu | 구로구; 九老區 | Yangcheon-gu | 양천구; 陽川區 | |
| Gwanak-gu | 관악구; 冠岳區 | Yeongdeungpo-gu | 영등포구; 永登浦區 | |
| Gwangjin-gu | 광진구; 廣津區 | Yongsan-gu | 용산구; 龍山區 | |
| Jongno-gu | 종로구; 鍾路區 |
Personer fra Seoul
[redigér | rediger kildetekst]- John Cho (1972-)
- PSY (1977-), sanger, født i Gangnam (Seoul)
- Lee Jun-seok (1985-), politiker, partileder[5]
Venskabsbyer
[redigér | rediger kildetekst]Seoul har mange venskabsbyer. Året venskabet blev grundlagt er i parentes.
|
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b 행정구역(읍면동)별/5세별 주민등록인구(2011년~), Statistics Korea (fra Wikidata).
- ^ a b www.demographia.com (fra Wikidata).
- ^ Stephen Hamnett, Dean Forbes, red. (2012). Planning Asian Cities: Risks and Resilience. Routledge. s. 159. ISBN 9781136639272. Arkiveret fra originalen 25. januar 2016. Hentet 9. november 2015.
- ^ "32년 만에 '1000만 서울 시대' 막 내렸다..." 한국일보 (koreansk). 2021-03-03. Hentet 2021-04-17.
- ^ [https://www.nrk.no/urix/sor-koreas-nye-konservative-leder-_36_-sammenlikner-feminister-med-terrorister-1.15533685 Sør-Koreas nye konservative leder (36) sammenlikner feminister med terrorister]
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]
| Særligt byområde | | |
|---|---|---|
| Storbyer | ||
| Særligt autonom provins | ||
| Provinser |
| |
 Værtsbyer for sommer-OL | ||
|---|---|---|
|  | |
Text is available under the CC BY-SA 4.0 license; additional terms may apply.
Images, videos and audio are available under their respective licenses.
