For faster navigation, this Iframe is preloading the Wikiwand page for Oxfordsko.

Oxfordsko

En oxfordsko med captoe.

En oxfordsko er en, som oftest, herresko, der er karakteriseret ved at stykket med snørehullerne til snørebåndet går i ét med overlæderet, og dette kaldes også "lukket snøre".[1] Dette står i kontrast til derbysko, hvor dette stykke er syet fast oven på overlæderet. Oprindeligt var oxfordsko enkle og formelle sko, der blev fremstillet af læder, men de har udviklet sig og fremstilles nu i adskillige typer der både er formelle og uformelle. Derudover blive oxfordsko fremstillet af en række forskellige materiale inklusive kalvelæder, ruskind, kanvas og som laksko alt efter hvilken sammenhæng de skal bruges. De er normalt sorte eller brune, og kan være både uden mønster eller med brougemønster.

Da oxfordsko er de mest formelle, er det også disse som benyttes til eksempelvis kjole og hvidt, jaket eller lignende festtøj.

De første oxfordsko stammer fra Skotland og Irland,[2] hvor de nogle gange kaldes Balmoralsko efter Balmoral Castle. De fik dog senere navnet oxfordsko efter Oxford University. Skoene optrådte ikke i USA indtil 1800'erne.[3] I USA kaldes oxfordsko som oftest "Bal-type"[2] modsat "Blucher-type" (derbysko). I Frankrig kendes oxfordsko under navnet Richelieu.

Oxfordsko blev afledt af Oxonian, en halvstøvle med slidser der var populær i Oxford University omkring 1800. Til forskel fra tidligere sko var oxfords skåret mindre end foden, for at give mænd en mere trippende gang. Sideslidsen udviklede sig til et snørebånd i siden, der siden flyttede til oversiden af skoen, da studerende gjorde oprør mod knæ- og ankelstøvler. Tåkappen kan enten have to smalle række syninger, perforerede huller langs kantsyningen (kvart-brogues), perforeret hele vejen langs kantsyningen og på skokappen (semi-brogues) eller semi-brogues med det klassiske wingtip-design (fuld-brogue).[2]

Kvart-brogue oxford herresko.
Fuld-brogue spectator oxfordsko.

Meningen af ordet "Oxford" og "Balmoral" varierer geografisk. I USA er "Balmoral" ofte synonym med "Oxford". I Storbritannien betyder "Oxford" ofte alle mere formelle snøresko inklusive derbysko. I Storbritannien og andre lande betyder en balmoral ofte en oxford uden søm, bortset fra tåkappen og randsyningen. Sko med lukket snøre betragtes som mere formelle end med åben snøre.[1][2]

Damesko i oxfordsnit har fra omkring 2010 oplevet en fremgang, men denne trend stammer helt tilbage til viktoriansk mode i 1800-tallet. Her brugte man mænds sko som inspiration til damesko. Forskellen mellem herre- og damesko er oftest ornamenterne, højere hæle og farverne.

  1. ^ a b Grunwald, Torsten (2014). Den Velkædte Mand. Forlaget Vandkunsten. s. 35. ISBN 978-87-76-95362-1.
  2. ^ a b c d Roetzel, Bernhard (1999). En Rigtig Gentleman. Vol. 1. Könemann. s. 158-159. ISBN 3-8290-2027-9. ((cite book)): |access-date= kræver at |url= også er angivet (hjælp)
  3. ^ "What are oxford shoes?". Conjecture Corporation. Hentet 2003. ((cite web)): Tjek datoværdier i: |access-date= (hjælp)

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
{{bottomLinkPreText}} {{bottomLinkText}}
Oxfordsko
Listen to this article

This browser is not supported by Wikiwand :(
Wikiwand requires a browser with modern capabilities in order to provide you with the best reading experience.
Please download and use one of the following browsers:

This article was just edited, click to reload
This article has been deleted on Wikipedia (Why?)

Back to homepage

Please click Add in the dialog above
Please click Allow in the top-left corner,
then click Install Now in the dialog
Please click Open in the download dialog,
then click Install
Please click the "Downloads" icon in the Safari toolbar, open the first download in the list,
then click Install
{{::$root.activation.text}}

Install Wikiwand

Install on Chrome Install on Firefox
Don't forget to rate us

Tell your friends about Wikiwand!

Gmail Facebook Twitter Link

Enjoying Wikiwand?

Tell your friends and spread the love:
Share on Gmail Share on Facebook Share on Twitter Share on Buffer

Our magic isn't perfect

You can help our automatic cover photo selection by reporting an unsuitable photo.

This photo is visually disturbing This photo is not a good choice

Thank you for helping!


Your input will affect cover photo selection, along with input from other users.

X

Get ready for Wikiwand 2.0 🎉! the new version arrives on September 1st! Don't want to wait?