Otto Blome (gehejmeråd)
- Der er flere personer med dette navn, se Otto von Blome.
Otto Blome | |
---|---|
Født | 3. juni 1684 |
Død | 1. august 1738 (54 år) |
Barn | Anna Magdalene Helene Blome[1] |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Ridder af Elefantordenen 1731 |
Otto Blome (født 3. juni 1684, død natten mellem 31. juli og 1. august 1738) var en overhofmarskal og gehejmeråd fra Holsten.
Karriere
[redigér | rediger kildetekst]Otto Blome var søn af Bendix Blome (1627-1688) til Dänisch-Nienhof og Deutsch-Nienhof, Kaltenhof og Birkenmoor og Elisabeth Sophie Reventlow (1645–1702) af huset Futterkamp (ved Selenter Sø), blev allerede som meget ung etatsråd samt landråd i hertugdømmerne og steg hurtigt i det statslige hierarki. Han blev konferensråd allerede i 1717, modtog Dannebrogordenen i 1721.
Næste skridt blev udnævnelsen til først overhofmester, siden overhofmarskal (1722) for kronprinsesse Sophie Magdalene 1722, inden han i 1724 blev overhofmarskal for kong Frederik IV Han beklædte denne stilling til kongens død; han ledsagede monarken på dennes sidste rejse til Sønderjylland og førte sørgetoget med Frederik IV's lig til Roskilde.
Efter dennes død i 1730 udnævnte den nye konge, Christian VI, ham til gehejmekonferensråd (22. december), hvorved Blome blev den første med denne titel. Samme år fik han sæde i Konseillet, hvor han dog ingen rolle spillede.
Otto Blome blev udnævnt til ridder af Elefantordenen 1731 og fik hofordenen de la fidélité 1732, og i 1735 gik han af fra konseillet, hvorpå han blev udnævnt som provst for det adelige frøkenkloster i Preetz. Han var endvidere præses for det Vestindisk-Guinesiske Kompagni. Han var godsejer til blandt andet riddergodserne Neversdorf i Segeberg i Holsten og Kaltenhof i Dänischenhagen i Sydslesvig. En kort overgang ejede han også Oregaard.
Ægteskaber
[redigér | rediger kildetekst]Gift 1. gang før 1711 med Anna Margaretha von Brockdorff, datter af kgl. dansk gehejme- og landråd Wulf von Brockdorff til Wensin (1650-1732, gift 2. gang med Lucia von Rantzau, 1672-1707, gift 3. gang med Elisabeth Christine von Reventlow, enke efter gehejmeråd Cai von Thienen, 1656-1701) og Ida von Rumohr-Lindau (1662-1693). Ægteskabet opløst 1725.
Gift 2. gang 28. oktober 1725 med komtesse Charlotte Amalie Frijs (1692 – 6. december 1750, gift 1. gang 1711 med dansk generalmajor Balthasar Friedrich von Oertzen (død 1723), datter af stiftamtmand grev Niels Friis (1664-1699) og komtesse Christine Sophie von Reventlow (1672-1757, gift 2. gang 1700 med storkansler grev Ulrik Adolf von Holstein, 1664-1737).
Blome er malet som hvid ridder (Kolk, Estland), som blå ridder (Kletkamp) og nærtstående type (Holsteinborg). Malet med ordenen l'union parfaite (Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot).
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- F.J. Meier, "Blome, Otto", i: C.F. Bricka (red.), Dansk Biografisk Lexikon, København: Gyldendal 1887-1905. Online
- Lackmann, Blom. Geschlechts-Tafel, Glückst. 1755.
- Birch, Efterretninger om Geheimeraader, s. 9.
- Hojer, Friedrich IV II, 240 f.
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Biografi i Dansk biografisk Leksikon, J.H. Schulz Forlag 1932-44.
Efterfulgte: Christian von Holstein |
Overhofmarskal 1724 - 1730 |
Efterfulgtes af: Adam Levin von Witzleben |
Text is available under the CC BY-SA 4.0 license; additional terms may apply.
Images, videos and audio are available under their respective licenses.