Gøgeurt-familien
| Gøgeurt-familien | |
|---|---|
.jpg) Phalaenopsis er en meget almindelig prydplante. Foto: Aka. | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Plantae (Planter) |
| Division | Magnoliophyta (Dækfrøede) |
| Klasse | Liliopsida (Enkimbladede) |
| Orden | Asparagales (Asparges-ordenen) |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Gøgeurt-familien, eller Orkidé-familien, er en meget stor familie inden for planteriget med omkring 18.000 arter fordelt på næsten 800 slægter.[1] De fleste arter findes i troperne, men også i Norden findes orkideer, der her oftest er knyttet til kalkrige voksesteder.
Arterne inden for gøgeurt-familien er i meget stærk grad tilpasset bestøvning ved hjælp af insekter. Et andet karakteristisk træk inden for familien er udnyttelsen af svampe. Allerede fra frøstadiet vokser svamp og frø sammen, hvilket betyder, at det kan udvikle sig og senere blive en hel plante. Dette krav om samliv med bestemte svampe og insekter gør, at mange arter er sjældne, fordi kun få voksesteder er egnede.[2]
Samliv med svampe
[redigér | rediger kildetekst]Udviklingen af frøet er helt afhængig af en svamp. Hvis den rigtige svamp trænger ind i frøet, opstår en ligevægtstilstand mellem frøets celler og svampens hyfer. Frøets celler får energi gennem svampen. Frøet kan nu vokse ud til en lille knoldformet stængeldannelse uden blade og rødder. Dette kaldes en protokorm. Det kan vare en årrække, inden protokormen har kraft nok til at danne den egentlige plante.[2]
Anvendelse
[redigér | rediger kildetekst]Krydderi
[redigér | rediger kildetekst]
Vanilla (Vanilje) er en slægt af orkidéer, hvor især arten Ægte Vanilje anvendes som krydderi. Duften stammer fra frøene, der sidder sammen i lange, smalle frugter. Disse tørres og sælges som velduftende vaniljestænger.
Prydplanter
[redigér | rediger kildetekst]
Nogle få eksempler på slægter af orkidéer, hvor arterne anvendes som prydplanter:[1]
- Cattleya
- Dendrobium
- Paphiopedilum, Venussko
- Phalaenopsis
Underfamilien Fruesko
[redigér | rediger kildetekst]Fruesko-familien var tidligere en selvstændig familie, men regnes nu for at være en underfamilie i Gøgeurt-familien. Underfamilien hedder Cypripedioideae, og den rummer bl.a. den tempererede Cypripedium (herunder den danske Fruesko), og de tropiske slægter Venussko (Asien) og Phragmipedium (Amerika).
Slægter
[redigér | rediger kildetekst]Danske slægter
[redigér | rediger kildetekst]I Danmark findes arter fra 20 forskellige slægter (cirka 35 forskellige arter):
- Dactylorhiza (Gøgeurt)[3]
- Dværggøgeurt (Chamorchis)
- Flueblomst (Ophrys)
- Fruesko (Cypripedium)
- Gøgelilje (Platanthera)
- Hjertelæbe (Hammarbya)
- Horndrager (Anacamptis)
- Hullæbe (Epipactis)
- Knælæbe (Epipogium)
- Knærod (Goodyera)
- Koralrod (Corallorrhiza)
- Mygblomst (Liparis)
- Neotinea (Gøgeurt)[3]
- Neottia (Rederod og Fliglæbe)
- Orchis (Gøgeurt)[3]
- Pukkellæbe (Herminium)
- Skovlilje (Cephalanthera)
- Skrueaks (Spiranthes)
- Sækspore (Leucorchis)
- Trådspore (Gymnadenia)
Europæiske slægter
[redigér | rediger kildetekst]Eksempler på andre europæiske slægter eller slægter fra de Kanariske Øer:
- Aceras, Hangøgeurt
- Calypso, Norne
- Coeloglossum, Poselæbe
- Comperia, Skæglæbe
- Habenaria, Kanarisk Gøgelilje
- Himantoglossum, Remtunge
- Limodorum, Purpurrederod
- Neottianthe, Rødtunge
- Traunsteinera, Kuglegøgeurt
Andre slægter
[redigér | rediger kildetekst]Eksempler på andre af gøgeurt-familiens næsten 1800 slægter:
- Aerangis
- Aeranthes
- Anoectochilus
- Ansellia
- Arethusa
- Aspasia
- Barbosella
- Bletilla
- Brassia
- Bulbophyllum
- Cadetia
- Catasetum
- Chysis
- Coelogyne
- Cymbidium
- Dendrophylax
- Diaphananthe
- Dracula
- Dryadella
- Encyclia
- Epidendrum
- Eria
- Gennaria
- Gongora
- Isabelia
- Kefersteinia
- Laelia
- Lockhartia
- Ludisia
- Lycaste
- Masdevallia
- Maxillaria
- Meiracyllium
- Miltonia
- Nanodes
- Neobenthamia
- Odontoglossum
- Oncidium
- Osmoglossum
- Phalaenopsis
- Pholidota
- Phragmipedium
- Phymatidium
- Platystele
- Pleurothallis
- Polystachya
- Restrepia
- Restrepiella
- Sarcochilus
- Scaphosepalum
- Scaphyglottis
- Serapias
- Sigmatostalix
- Stanhopea
- Stelis
- Steveniella
- Thrixspermum
- Trichoceros
- Trichopilia
- Trigonidium
- Vanda
- Chamathilis
- Oligopea
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b Arne og Anna-Lena Anderberg (2011): Den virtuella floran, Naturhistoriska riksmuseet. Arkiveret udgave fra 5. dec. 2013 Med antal slægter og arter i gøgeurt-familien. (svensk)
- ^ a b M. Skytte Christiansen og Henning Anthon: Danmarks Vilde Planter, bind 1, side 122-125. Branner og Korchs Forlag 1958.
- ^ a b c Gøgeurt er det danske navn på flere slægter: Dactylorhiza, Neotinea og Orchis.
Links
[redigér | rediger kildetekst]- Naturstyrelsen om de danske orkidéer
- Danmarks orkideer, website af Jimmy Larsen
- Oesterreichische Orchideengesellschaft
- Dansk Orkide Klub Arkiveret 11. oktober 2011 hos Wayback Machine
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Pierre Delforge: Europas Orkideer, 1995, ISBN 87-12-02833-9
 | Søsterprojekter med yderligere information: |
Text is available under the CC BY-SA 4.0 license; additional terms may apply.
Images, videos and audio are available under their respective licenses.
