Numerus (latin) eller tal er en bøjningsform af substantiver (navneord), adjektiver (tillægsord), pronominer (stedord) eller verber (udsagnsord), som bruges i nogle sprog.

Det almindeligste er bøjning i singularis (ental) og pluralis (flertal). Visse sprog har dog også flere mellemformer, f.eks. dualis (total). Der var dualis på urindoeuropæisk og stadig på oldgermansk. Oldnordisk havde ligeledes forskellige personlige pronominer i dualis og pluralis: f.eks. vit 'vi to' ~ vér 'vi'.

Nogle substantiver forekommer kun i én numerus, dvs. enten ental (se singulare tantum) eller flertal (se plurale tantum).

Singularis (latin, af singulus "enkelt") = "ental", tit i modsætning til pluralis.

Pluralis (latin, af plūrēs "flere") = "flertal", tit i modsætning til singularis.

Pluralis majestatis (lat. for "majestætens flertal") er fyrstelige personers brug af vi i stedet for jeg for at give stilen et ophøjet præg eller for derved at udtrykke, at der blev talt på folkets vegne.^[1]

Eksempler

"Vi er ikke fornøjede" (Dronning Victoria, "We are not amused")

"... Lad os stige derned og forvirre deres sprog, så de ikke forstår hinanden. ..."^[2]

Pluralis auctoris (latin for "forfatterens flertal") er den skrivendes brug af flertalsform om sig selv, jævnfør "Pluralis modestiae" ^[3]

Dualis = "to-tal" er et yderligere grammatisk tal. Hvor singularis betegner én, og pluralis betegner flere, betegner dualis/to-tal to. Muligvis skal kollektivum med i samlingen af grammatiske tal, idet betegnelsen dækker en flerhed, som beskrives samlet.

Dualis bruges ikke på dansk, men der er levn, som løber tilbage til sprogets rødder i proto-indoeuropæisk. I slovensk og bretonsk findes dualis stadig. Her kan man se, hvad meningen har været med denne form, nemlig at betegne dobbeltheder, som er naturligt forekommende:

Eksempler på dualis i bretonsk:

• Daouarn = "hænder" (når man vil beskrive begge hænder hos én person). Sammenlign dorn = "hånd" og dorniou = "hænder", (når man vil tale om mange personers hænder).
• Daoul = "øjne" (begge hos én person), lagad = "øje" og lagadoù = "øjne" (flere personers).

På dansk har vi et par ord, som volder besvær, fordi de egentlig er dualis-ord. Det er ordene forældre og tvillinger. Entalsformerne ("en forælder" og "en tvilling") findes nu, men er ikke accepterede af alle. Danske ord, som stadigvæk er i dualis, er f.eks. „både“ og „begge“.

Trialis = "tre-tal"^[4] er en numerus, der bl.a. kendes fra melanesiske sprogs^[5] pronomenbøjninger.^[6]

Kvadralis = "fir-tal" (af latin quattuor = 4) er en numerus, der har været undersøgt af lingvister, men som ikke med sikkerhed kan belægges i naturligt sprog. Der kan være tale om paukalis.^[7]

Paukalis = "fåtal" (af latin paucus = fåtallig, af ringe omfang) angiver nogle få (sammenhørende) ting i oceaniske sprog^[8] (på stillehavsøer) og i serbisk.^[9][10]

Spire Denne artikel om sprog er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.