For faster navigation, this Iframe is preloading the Wikiwand page for Mindesmærker for Frédéric Chopin.

Mindesmærker for Frédéric Chopin

Wacław Szymanowskis statue af Chopin i Łazienki-parken.
Søjle i Helligkorskirken i Warszawa. I bunden af denne søjle findes en urne med Chopins hjerte.
Mindesmærke udført af billedhuggeren Józef Gosławski for Chopin i hans fødeby Żelazowa Wola, Polen.

Der findes mindesmærker for Frédéric Chopin i form af statuer og skulpturer over hele verden. Mange komponister har også komponeret værker til ære for Chopin og hvert femte år afholdes der en international konkurrence, der er helliget fremførelse af værker af Chopin.

I 1909 komponerede den russiske komponist Sergej Ljapunov et “symfonisk digt til minde om Chopin” med titlen Zhelazova Vola, opus 37, (russisk: Жeлaзoвa Вoлa), en reference til Chopins fødested.[1]

I 1926 blev en bronzestatue af Chopin designet af skulptøren Wacław Szymanowski indviet i den øvre del af Łazienki-parken i Warszawa i nærheden af alléen Aleje Ujazdowskie. Statuen, der var designet i 1907, skulle oprindeligt have været indviet i 1910 i anledning af hundredåret for Chopins fødsel, men dette blev udskudt på grund af uenighed om statuens udformning og efterfølgende af 1. Verdenskrigs udbrud.

Den 31. maj 1940, da Polen var under tysk besættelse, blev statuen ødelagt af nazisterne. I 1958, efter krigen var slut, blev statuen genopbygget. Siden 1959 er der blevet afholdt gratis eftermiddagskoncerter ved statuens sokkel på søndage i sommerhalvåret. Piletræet, som er en del af statuen, skal lede tankerne hen på en pianists fingre. Indtil 2007 var statuen verdens største monument over Chopin.

I Warszawas venskabsby Hamamatsu i Japan findes en kopi af Szymanowskis statue i skala 1:1. Der er også planer om at opføre en lignende kopi i Chicago. I Chicagos Chopin-park findes allerede en statue til minde om 200-året for hans fødsel.

På Symphony Circle foran Kleinhans Music Hall i Buffalo, New York, står en bronzebuste af Chopin.

Over hele verden findes der talrige andre mindesmærker over Chopin. Blandt de nyeste af disse er en modernistisk bronzeskulptur i Shanghai, Kina, som blev afsløret den 3. marts 2007.[2] Skulpturen, der er en anelse større end Szymanowskis, er udført af Lu Pin.

Verdens ældste musikkonkurrence for et enkelt instrument, den internationale Chopin-konkurrence, er siden 1927 blevet afholdt i Warszawa hvert femte år.

Fryderyk Chopin-museet, der har til huse i palæet Zamek Ostrogskich i Warszawa, blev grundlagt i 1954. Det blev sat grundigt i stand i forbindelse med 200-året for Chopins fødsel (2010) og er det mest moderne museum i Polen.

Med mellemrum uddeles Grand prix du disque de F. Chopin for fremragende indspilninger af Chopins værker.

Hvert femte år afholder Fryderyk Chopin Instituttet i Warszawa en international konkurrence i Chopins navn, International Chopin Piano Competition, hvor kun værker af Chopin må fremføres.

Den kinesiske pianist Yundi Li vandt International Chopin Piano Competition i 2006.

Polens største musikkonservatorium er opkaldt efter Chopin. Det samme er Warszawa Chopin Lufthavn, Chopin-krateret på Merkur og asteroiden 3784 Chopin.

  1. ^ 'Crocks Newsletter'. Clofo.com. Besøgt 26. juni 2012.
  2. ^ Billeder af Lu Pins skulptur i Shanghai Arkiveret 1. april 2011 hos Wayback Machine.
{{bottomLinkPreText}} {{bottomLinkText}}
Mindesmærker for Frédéric Chopin
Listen to this article

This browser is not supported by Wikiwand :(
Wikiwand requires a browser with modern capabilities in order to provide you with the best reading experience.
Please download and use one of the following browsers:

This article was just edited, click to reload
This article has been deleted on Wikipedia (Why?)

Back to homepage

Please click Add in the dialog above
Please click Allow in the top-left corner,
then click Install Now in the dialog
Please click Open in the download dialog,
then click Install
Please click the "Downloads" icon in the Safari toolbar, open the first download in the list,
then click Install
{{::$root.activation.text}}

Install Wikiwand

Install on Chrome Install on Firefox
Don't forget to rate us

Tell your friends about Wikiwand!

Gmail Facebook Twitter Link

Enjoying Wikiwand?

Tell your friends and spread the love:
Share on Gmail Share on Facebook Share on Twitter Share on Buffer

Our magic isn't perfect

You can help our automatic cover photo selection by reporting an unsuitable photo.

This photo is visually disturbing This photo is not a good choice

Thank you for helping!


Your input will affect cover photo selection, along with input from other users.

X

Get ready for Wikiwand 2.0 🎉! the new version arrives on September 1st! Don't want to wait?