Mendelevium
Periodiske system
Generelt
Atomtegn	Md
Atomnummer	101
Elektronkonfiguration	2, 8, 18, 32, 31, 8, 2
Gruppe	Ingen (Actinid)
Periode	7
Blok	f
Atomare egenskaber
Atommasse	(258)
Elektronkonfiguration	[Rn] 5f13 7s²
Elektroner i hver skal	2, 8, 18, 32, 31, 8, 2
Kemiske egenskaber
Elektronegativitet	1,3 (Paulings skala)
Fysiske egenskaber
Tilstandsform	Fast
Smeltepunkt	827 °C
v d r

Mendelevium (opkaldt efter Dmitrij Mendelejev, som spillede en nøglerolle i udviklingen af det periodiske system) er det 101. grundstof i det periodiske system, og har det kemiske symbol Md. Det er et radioaktivt actinid, som ikke findes i naturen.

Mendelevium er et kunstigt grundstof, som kun kan fremstilles i laboratorier i mængder af ganske få atomer ad gangen; ingen har nogensinde haft lejlighed til at undersøge "makroskopiske" mængder af stoffet. Af den grund er kendskabet til mendeleviums egenskaber begrænset. Fra undersøgelser af isotopen ²⁵⁶Md i vandig opløsning har man dog fundet ud af, at mendelevium ud over det for actinider almindelige oxidationstrin +3 muligvis også optræder nogenlunde stabilt i kemiske forbindelser med oxidationstrin +2.

Mendelevium blev syntetiseret for første gang i begyndelsen af 1955 af Albert Ghiorso, Glenn T. Seaborg, Bernard Harvey, Greg Choppin og Stanley G. Thompson: Ved at bombardere atomkerner af isotopen ²⁵³Es med alfapartikler ved hjælp af Berkeley Radiation Laboratory's 60 tommers cyklotron, fremstillede de én kerne af ²⁵⁶Md ad gangen; disse viste sig at have en halveringstid på 76 minutter. Dette var det niende transuran der blev skabt ad kunstig vej.

Man kender til 15 isotoper af mendelevium, som alle er ustabile og derfor radioaktive. Af disse har ²⁵⁸Md og ²⁶⁰Md de længste halveringstider; henholdsvis 51,5 og 31,8 dage. Halveringstiderne for de øvrige isotoper går fra knap 6 timer og nedefter.

Wikimedia Commons har medier relateret til: Mendelevium