Den korintiske orden inden for den antikke arkitektur blev udviklet i Grækenland i det 5. århundrede f.Kr. Søjleordenen er opkaldt efter byen Korinth. De ældste eksemplarer af denne søjleorden er imidlertid fundet i Apollontemplet i Bassae i Arkadien.^[1]

Søjlerne er cylindriske eller svagt kegleformede med lodrette furer (kanneleringer) og med både søjlefod og kapitæl (søjlehoved) rigt udsmykket. Kapitælet kendes på, at det er klokkeformet og udskåret med stiliserede akantusblade. Søjlerne stod ved indgangen til templer i korintisk stil. De ligner de joniske, men er mere dekoreret.

Korintiske søjler ser ens ud fra alle sider, mens de joniske er beregnet til at ses forfra. Den korintiske søjle blev den foretrukne i romersk arkitektur. Den bliver kaldt "den kvindelige søjleorden", fordi den benyttes i de øverste søjlegange i Colosseum og bærer mindst vægt – til forskel fra den "mandlige" doriske, som er nederst og dermed bærer en større vægt.

Hovedforskellen mellem korintisk og jonisk søjleorden er kapitælernes form, og at der ikke findes egne hjørnekapitæler i korintisk orden. Entablementet (bjælkeværket) har den samme opbygning med arkitrav, frise og gesims. Der er i den korintiske orden tendens til at variere proportionerne mere end i de andre ordner. Søjlerne har som regel entasis, basis og kannelurer (lodrette riller) som på joniske søjler, men er ofte noget smallere. Den regnes som en "lettere" orden end den joniske; og i bygninger med flere ordner som Colosseum i Rom, sættes joniske søjler lavere end de korintiske.

Mindesmærket efter Lysikrates, der var mæcen for opsætninger på Athens Dionysos-teater i 330'erne f.Kr, har seks korintiske søjler. ^[2]

Også i nyere tid er korintisk orden anvendt i arkitekturen fx i Nationalarkivet i Washington D.C. ^[3]

• Dorisk orden
• Jonisk orden
• Komposit orden
• Toscansk orden

1. ^ Temple of Apollo Epicurius at Bassae - UNESCO World Heritage Centre
2. ^ Monument of Lysicrates
3. ^ Larger Image

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Korintisk orden

v d r Byggeriudtryk og -begreber
Bygning	Bondegård Bulhus Gavlhus Herregård Kædehus Lade Landsted Parcelhus Pavillon Rækkehus Saksergård Sommerhus Stald Sulehus Træhus Udskudshus Villa
Bygningselement	Abacus Altan Arkade Arkitrav Apsis Attika Bageovn Balkon Baluster Binding Bindingsværk Bislag Bjælke Bladning Blænding Bro Brystpanel Bue Dobbelt sidebånd Dorisk søjle Dragerværk Død murer Facade Fag Fjæle Fodrem Fordakning Frontispice Fylding Gavl Gesims Gitterspær Glammet bjælke Grundmur Gulv Hanebånd Hemmelighed Hems Hollandsk gavl Højremskonstruktion Jonisk søjle Kamtakker Kapitæl Karnap Karré Kip Knægt Konsol Korintisk søjle Kragetræer Krydshvælv Kvader Kvist Loggia Lyre Læde Lægte Løsholt MDF Midtsule Mønning Not og fer Opskalk Panel Pilaster Raftetag Rem Risalit Rygning Sakristi Segmentgavl Sideparti Skorsten Skorstenshammer Skorstenskølle Skotrende Skråstiver Slutsten Smig Spær Stjernehvælving Stokværk Stolpe Stormlægte Styrterum Støjle Sulekonstruktion Syldsten Tagrem Tagrende Tagspær Tagsten Tagudhæng Tapning Tavl(e) Terrasse Trappegavl Trempel Trompe Træ/aluminium Tunnel Tøndehvælv Tårn Udkraget bue Undertag Uglebræt Vandnæse Veranda Vindskede Vingesten Vinterhaveelement Væg Våbenhus Øretæve Ådring
Vinduestyper	Vindue Bondehusvindue Dannebrogsvindue Fastkarmvindue Fastkarmtopstyret vindue Sidehængt vindue Topstyret vindue
Dørtyper	Dør Dobbeltdør Facadedør Halvdør Hæveskydedør Terrassedør
Tagtyper	Tag Kvistvindue Mansardtag Sadeltag Spidstag Stråtag Trempeltag Valm Halvvalm Helvalm
Se også: Arkitektur

Spire Denne arkitekturartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.