For faster navigation, this Iframe is preloading the Wikiwand page for Interkontinentalt ballistisk missil.

Interkontinentalt ballistisk missil

Tegning af den franske flådes ballistiske missiler M45 og M51

Ved et interkontinentalt ballistisk missil (ICBM) forstår man et ballistisk jord til jord-missil med en så stor rækkevidde, at det kan afsendes fra et kontinent, og ramme et mål på et andet kontinent. Et interkontinentalt missil er designet til at kunne medbringe et eller flere større nukleare sprænghoveder. I tilfælde af en atomkrig, ville størstedelen af atomvåbnenes ødelæggelse stamme fra disse missiler.

Alle fem nationer med fast sæde i FN's sikkerhedsråd (Frankrig, Kina, Rusland, Storbritannien og USA) har interkontinentale missiler. Indien er langt henne i udviklingen af et interkontinentalt missil.

Et interkontinentalt missil vil efter starten forlade jordens nedre atmosfære og tilbagelægge det meste af distancen i den øvre atmosfære, hvor luftmodstanden er minimal. På grund af det mindre brændstofforbrug har den dermed en meget længere rækkevidde end mellemdistanceraketter, der gennemflyver hele deres bane i den nedre atmosfære. Rækkevidden for interkontinentale ballistiske missiler ligger typisk fra omkring 5.000 km og opefter.[1]

Typer af interkontinentale missiler

[redigér | rediger kildetekst]
Et Minuteman III affyres som led i test
  • Landbaserede: (CGM-x affyres fra åbne stationære anlæg, HGM-x affyres udenfor deres raketsiloer, LGM-x affyres fra nedgravede raketsiloer, MGM-x affyres fra mobile ramper og UGM-x affyres fra neddykkede ubåde. xGM-x er mod mål på jordoverfladen og xSM-x er mod satellitter).
    • Atlas (SM-65, CGM-16) tidligere ICBM, raketten anvendes nu som løfteraket.
    • Titan I (SM-68, HGM-25A) Placeret i underjordiske affyringskomplekser
    • Titan II (SM-68B, LGM-25C) — tidligere ICBM affyret fra silo, raketten anvendes nu som løfteraket.
    • Minuteman I (SM-80, LGM-30A/B, HSM-80)
    • Minuteman II (LGM-30F)
    • Minuteman III (LGM-30G) — affyret fra silo — i november 2006 var der 500 Minuteman III missiler
    • LGM-118A Peacekeeper / MX (LGM-118A) — silo-baseret; udfaset
    • Midgetman (MGM-134) —mobil, dog aldrig opnået operationel status
    • Polaris A1, A2, A3 — (UGM-27/A/B/C) tidligere SLBM
    • Poseidon C3 — (UGM-73) tidligere SLBM
    • Trident — (UGM-93A/B) SLBM — Trident II (D5)
  • Søbaserede[2]:
    • UGM-27A Polaris A-1
    • UGM-27B Polaris A-2
    • UGM-27C Polaris A-3
    • UGM-73 Poseidon C-3
    • UGM-93 Trident I C-4
    • UGM-133 Trident II D-5

Sovjetunionen/Rusland

[redigér | rediger kildetekst]
  • Landbaserede:
    • MR-UR-100 Sotka / 15A15/ SS-17 Spanker
    • R-7 Semjorka / 8K71 / SS-6 Sapwood
    • R-9 Desna / SS-8 Sasin
    • R-16 SS-7 Saddler
    • R-36 SS-9 Scarp
    • R-36M2 Voevoda / SS-18 Satan
    • RT-23 Molodets / SS-24 Scalpel
    • RT-2PM Topol / 15Zh58 / SS-25 Sickle
    • RT-2UTTKh Topol M / SS-27
    • UR-100 8K84 / SS-11 Sego
    • UR-100N 15A30 / SS-19 Stiletto
  • Søbaserede:
    • SS-N-4 Sark R-13
    • SS-N-6 "Serb" R-27
    • Volna (missil) henholdsvis R-29 SS-N-18 Stingray
    • SS-N-20 Sturgeon R-39 (missil)
    • SS-N-30 Bulava

Specifikke kinesiske ICBM-typer, også kaldet Dong Feng ("Østvinden").

  • DF-3 — aflyst.
  • DF-5 CSS-4 — silo-baseret
  • DF-6 — aflyst
  • DF-22 — aflyst i 1995.
  • DF-31 CSS-9 — også mobil
  • DF-41 CSS-X-10 — under udvikling.
Indisk Prahaar misil
  • Agni-IV (under udvikling)
  • Surya-I (under udvikling)
  • Surya-II (under udvikling)
  • Jericho III — 6,000-7,800 km rækkevidde (usikkert), formodes for at være stationeret over det meste af Israel.
  • Landbaserede:
    • No-dong-B (foreløbig betegnelse)
    • Taepodong-1
    • Taepodong-2 estimeret 5,000 – 6,000 km rækkevidde

Storbritannien

[redigér | rediger kildetekst]
  • (søbaserede, ubåde):
    • Polaris (SLBM) (amerikanske missiler med britiske sprænghoveder)
    • Trident (SLBM) II (amerikanske missiler med britiske sprænghoveder)
  • (søbaserede, ubåde):
    • M-45
    • M-5 (kun planlagt)
    • M 51
Wikimedia Commons har medier relateret til:
  1. ^ Dirk Roland Haupt: Ballistiskt missilförsvar i Europa och folkrätten. Jus ad bellum, jus in bello och staters folkrättsliga ansvar ex delicto; i: Kungliga Krigsvetenskapsakademiens Handlingar och Tidskrift, 218:e årgången (2014), sid. 53-83 (på svensk)
  2. ^ US SLBMs Submarine Launched Ballistic Missiles
{{bottomLinkPreText}} {{bottomLinkText}}
Interkontinentalt ballistisk missil
Listen to this article

This browser is not supported by Wikiwand :(
Wikiwand requires a browser with modern capabilities in order to provide you with the best reading experience.
Please download and use one of the following browsers:

This article was just edited, click to reload
This article has been deleted on Wikipedia (Why?)

Back to homepage

Please click Add in the dialog above
Please click Allow in the top-left corner,
then click Install Now in the dialog
Please click Open in the download dialog,
then click Install
Please click the "Downloads" icon in the Safari toolbar, open the first download in the list,
then click Install
{{::$root.activation.text}}

Install Wikiwand

Install on Chrome Install on Firefox
Don't forget to rate us

Tell your friends about Wikiwand!

Gmail Facebook Twitter Link

Enjoying Wikiwand?

Tell your friends and spread the love:
Share on Gmail Share on Facebook Share on Twitter Share on Buffer

Our magic isn't perfect

You can help our automatic cover photo selection by reporting an unsuitable photo.

This photo is visually disturbing This photo is not a good choice

Thank you for helping!


Your input will affect cover photo selection, along with input from other users.

X

Get ready for Wikiwand 2.0 🎉! the new version arrives on September 1st! Don't want to wait?