Gågade
En gågade er en gade der er indrettet fortrinsvis for fodgængere, og hvor kørende skal udvise særlig agtpågivenhed og hensynsfuldhed over for gående.[1]
Flere byer har indrettet en eller flere gågader som butiksgader hvor biltrafik er forbudt i butikkernes åbningstid. De to nok mest kendte eksempler er Strøget i København og Strøget i Århus – andre er Kongensgade i Odense og Kordilgade i Kalundborg. De fleste byer med mere end 5000 indbyggere har en eller flere gågader. I flere byer er der kun ét gågadeforløb, og det benævnes derfor blot "gågaden".
Danmarks første permanente gågade var Houmeden i Randers, der blev lukket for biler og gjort til gågade den 26. juni 1963.[2][3] Senere samme år fulgte andre strækninger med gågader i Aalborg og Holstebro, hvor Gravensgade i oktober 1963 blev indviet som Aalborgs første gågade, mens dele af Nørregade blev indviet som Holstebros første gågade.[4] Strøget i København blev 17. november 1962 forsøgsvis lukket for biltrafik og i 1964 permanent omdannet til gågade.
De tidligste gågader blev anlagt i 1950'erne i blandt andet Rotterdam og Coventry. I Sverige var den første gågade Storgatan i Piteå i 1961 (1961-08-11).
Den mindste gågade i Danmark findes i Hadsten[kilde mangler]; den er ikke længere end 35 meter, mens Horsens hævder at have Danmarks bredeste gågade.
I Thisted gennemførtes forsøg i 1967 med at gøre Storegade bilfri, og i 1971 blev der foretaget endnu et forsøg. Byrådet besluttede i oktober 1972, at gøre Storegade til en permanent gågade på baggrund af erfaringerne fra forsøgsperioden.[5]
Esbjergs første gågadestrækning, Strandbystrøget, dvs. Kongensgade på strækningen mellem Stormgade og Skolegade/Strandbygade, blev indviet i november 1976. Først i 1983 med indvielse af gågadestrækningen mellem Jernbanegade og Englandsgade var hele Kongensgade omdannet til gågade.
Strøget i København, som er 1100 meter lang, var da det blev omdannet til gågade 17. november 1962, ifølge DR-programmet Detektor verdens længste gågade, men er siden overgået i længde af flere andre gågader.[6]
Alle de ældre gader i Ribe er skiltet som gågade, de fleste dog med underskiltet "Kørsel tilladt".
Galleri
[redigér | rediger kildetekst]-
-
Centrumgaden i Ballerup -
-
-
Gågaden i Bielsko-Biała i Polen -
Gågaden i Vejle. -
-
Danmarks korteste gågade i Hadsten, som starter ved skiltet, og slutter hvor bilerne holder i baggrunden. -
-
Dagmarsgade i Ribe
_set_mod_vest.jpg)
Se også
[redigér | rediger kildetekst]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/168
- ^ Møller, J.P. (1965). "Gågader i Randers". Stads- og Havneingeniøren. 56 (2): 17-20.
((cite journal)):|access-date=kræver at|url=også er angivet (hjælp) - ^ Danmarks ældste gågade | TV2 Østjylland
- ^ Bågøe, Preben (1966). "Gågaderne i Ålborg". Byplan. 18 (101): 14-16.
((cite journal)):|access-date=kræver at|url=også er angivet (hjælp) - ^ Thisted Købstads Historie. Bind 3. 2002, s. 57-59. (Webside ikke længere tilgængelig)
- ^ Marie Rask Glerup (4. september 2012), Afsløring: Strøget er ikke verdens længste gågade, DR, hentet 31. december 2020
 | Spire Denne trafikartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
Text is available under the CC BY-SA 4.0 license; additional terms may apply.
Images, videos and audio are available under their respective licenses.
