Frederick Gowland Hopkins
Personlig information
Født	20. juni 1861 Eastbourne, Storbritannien
Død	16. maj 1947 (85 år) Cambridge, Storbritannien
Nationalitet	Engelsk
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	University of London, King's College London, Trinity College, Imperial College School of Medicine, Guy's Hospital
Medlem af	Royal Society, Kongelige Belgiske Medicinakademi, Sovjetunionens videnskabsakademi, National Academy of Sciences (fra 1924), Deutsche Akademie der Naturforscher Leopoldina med flere
Beskæftigelse	Universitetsunderviser (fra 1914), biokemiker, læge, kemiker
Fagområde	Biokemi
Arbejdsgiver	King's College London, University of Cambridge
Elever	J. B. S. Haldane, Luis Federico Leloir, Ernst Boris Chain, Rudolph Peters
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Croonian Medal and Lecture (1915), Honorary Fellow of the Royal Society Te Apārangi (fra 1937), æresdoktor ved Sorbonne (1945), Fellow of the Royal Society, Copleymedaljen (1926) med flere
Nobelpris	Nobelprisen for medicin 1929
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Sir Frederick Gowland Hopkins (født 20. juni 1861 i Eastbourne, Sussex, død 16. maj 1947 i Cambridge) var en britisk læge og biokemiker. I 1929 modtog han Nobelprisen i fysiologi eller medicin.

Hopkins blev 1913 professor i biokemi ved Cambridge University og var en af vitaminforskningens grundlæggere. I 1901 opdagede han aminosyren tryptofan. Herved kom han ind på spørgsmålet om æggehvidekroppenes betydning i biologisk henseende. Forsøg med rene substanser, hvilke han senere udførte på rotter, overbeviste ham snart om, at væksten bliver ufuldstændig og snart standser, hvis man udelukkende anvender fedt, æggehvide, kulhydrater, vand og salte. Hopkins påviste, at tilførsel af små mængder af mælk på ny satte gang i tilvæksten. Allerede i 1906 og 1909 meddelte Hopkins disse iagttagelser, men først i 1912 kom den udførlige publikation med beviset for et fedtløseligt vitamin som nødvendigt for væksten. Disse og Christiaan Eijkmans opdagelser af vitaminerne indebar en revolution inden for ernæringslæren og skabte også nye muligheder for at forstå en række bristsygdomme og deres forebyggelse. Velkendte er tillige Hopkins undersøgelser af mælkesyredannelsen i vævene ved at fra levende væv isolere emnet glutation.

• Carlquist, Gunnar (red.) (1932). Svensk uppslagsbok. Malmö: Svensk Uppslagsbok AB:s förlag, band 13 s. 299.

• Nobelprize.org, Nobelpriset i fysiologi eller medicin 1929
• Nobelprize.org, Frederick Hopkins - biografi Arkiveret 29. oktober 2013 hos Wayback Machine