Frederic Leighton
Personlig information
Født	Frederic Leighton Leighton 3. december 1830 Scarborough, Storbritannien
Død	25. januar 1896 (65 år) London, Storbritannien
Gravsted	London
Far	Frederick Septimus Leighton
Mor	Augusta Susan Nash
Søskende	Alexandra Orr
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Royal Academy, Heatherley School of Fine Art, Akademie der Künste, Accademia di belle arti di Firenze
Medlem af	Royal Academy
Beskæftigelse	Kunstmaler, billedhugger, tegner, politiker
Arbejdssted	Konstantinopel, Frankfurt am Main, Rom, Bruxelles, Aswan, Algier, Damaskus, London, Paris
Kendte værker	Lieder ohne Worte, The Villa Malta, Rome, Flaming June
Genre	Malerkunst, portrætmaleri, allegori, mytologisk maleri, figurmaleri med flere
Bevægelse	Nyklassicisme, symbolisme, Det Prærafaelitiske Broderskab, æsteticisme, Scuola Etrusca
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Pour le Mérite for videnskab og kunst, Æreslegionen, Prix de Rome, Knight Bachelor, Royal Gold Medal (1894)
Signatur
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Sir Frederick Leighton (født 3. december 1830 i Scarborough, Yorkshire, død 25. januar 1896 i London) var en engelsk maler og billedhugger.

Leightons uddannelse var meget alsidig. Allerede som elleveårig var han elev som kunstner i Rom under Meli. Senere studerede han i Firenze under Giuseppe Bezzuoli, men derudover blev han uddannet i Berlin, Bruxelles, Paris og Frankfurt a.M.. Han var stærkt påvirket af Steinle, men under et fire års studieophold i Paris ændrede han stil i retning af Ary Scheffer og Robert Fleury.

Det første betydelige arbejde af Frederick Leighton var "Cimabue træffer den unge Giotto" (1847). Med det store "Cimabues Madonna føres i Procession" (1852—55), der blev købt af den engelske dronning og nu findes på Buckingham Palace, grundlagdes hans ry som maler, der fulgte hans senere arbejder. Arbejder, hvis emner især er hentet fra mytologien og Biblen, men også fra orientalsk eller sydlandsk folkeliv, inspireret af hans rejser til Orienten.

Til hans kendteste malerier hører "Romeo og Julie" (1858), "Odalisk" (1862), "Orfeus og Eurydike", "Pastorale", "Dante i Landflygtighed", "Gyldne Timer" (1864), "Venus afklæder sig" (1867), "Den forladte Ariadne" (1868), "Dafneforia", "Nausikaa", "Fryne i Eleusis" (1882) og "Andromeda".

Herudover udførte han fresker for South-Kensington-Museet samt adskillige skulpturer, heriblandt den dygtigt gennemførte statue, "Atlet, der kæmper med en Slange" (findes i Glyptoteket i København), forarbejder til et monument i Firenze foruden en del statuetter i gips, som han anvendte som studier af fx draperier i forbindelse med malerierne. Det vidner om den omhu, hvormed han gik til arbejdet med sin kunst.

Leighton er velanskrevet i sit hjemland, England. Han blev i 1866 optaget som medlem af akademiet og i 1879 blev han dets præsident. I 1885 blev han udnævnt til Baronet og i 1896 til Pair, en titel, som ikke før var blevet tildelt en engelsk kunstmaler.

Leightons bolig er nu museum med over 1.100 malerier, tegninger og studier af ham.

• 
  A Roman Lady (portræt af Anna Risi) (1859)
• 
  Helen On The Walls Of Troy (1865)
• 
  May Sartoris, Mrs Henry Evans Gordon (tidlige 1870'ere)
• 
  Light of the Harem (ca. 1880)
• 
  Flaming June (1895)
• 
  The Sluggard (Victoria and Albert Museum)

• Leighton, Frederick i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1923)

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Frederic Leighton