Der afholdtes valg til Folketinget 27. maj 1853, 3 måneder efter forrige valg. Baggrunden var, at regeringen ikke fik det nødvendige flertal på 3/4 i den samlede Rigsdag ved en afstemning om hvem der skulle efterfølge Frederik VII.

I Danmark valgtes 100 folketingsmedlemmer i 100 enkeltmandsvalgkredse. På Færøerne valgtes 1 medlem 17. juni 1853.^[1] Der blev afholdt mindst 22 suppleringsvalg i den efterfølgende valgperiode frem til næste folketingsvalg 1. december 1854 for folketingsmedlemmer som nedlagde deres mandat eller døde.^[2]

57 folketingsmedlemmer i Danmark blev valgt ved kåring,^[3] mens 43 blev valgt ved skriftlig afstemning. Ved de skriftlige valg var der i 4 valgkredse 3 kandidater, og i 39 valgkredse var der 2 kandidater.^[4] I de 43 valgkredse med afstemning var der i alt 93.062 valgberettigede vælgere. 25,4 % af de valgberettigede vælgere i de 39 valgkredse stemte.^[5]

Uddybende artikel: Folketingsmedlemmer valgt 27. maj 1853

• Landstingsvalget 1853

• Statistisk Tabelværk. Ny Række, niende Bind, indeholdende tabellariske Oversigter over de Valgberettigede samt over Valgrettens Afbenyttelse ved Folkethingsvalgene i Kongeriget Danmark i Aarene 1852 og 1853, København: Det statistiske Bureau, 1854
• Skov, Kaare R.(1999). Demokratiets Danmarkshistorie – Gennem 150 år København: Aschenhoug, s. 7.

v d r Folketingsvalg i Danmark
Efter 1849-grundloven	1849 1852 februar 1853 maj 1853 1854 1855 1858 1861 1864 juni 1866
Efter 1866-grundloven	oktober 1866 1869 1872 1873 1876 1879 maj 1881 juli 1881 1884 1887 1890 1892 1895 1898 1901 1903 1906 1909 1910 1913 1915
Efter 1915-grundloven	1918 april 1920 juli 1920 september 1920 1924 1926 1929 1932 1935 1939 1943 1945 1947 1950 april 1953
Efter 1953-grundloven	september 1953 1957 1960 1964 1966 1968 1971 1973 1975 1977 1979 1981 1984 1987 1988 1990 1994 1998 2001 2005 2007 2011 2015 2019 2022