Føderalistpartiet Federalist Party
Partileder	Alexander Hamilton John Adams
Grundlagt	1789
Nedlagt	1835
Partiavis	Gazette of the United States
Hovedkontor	Washington, D.C.,  USA
Politisk ideologi	Føderalisme[1] Traditionalistisk konservatisme[2][3]
Partifarve(r)	Sort,      Hvid[4]      Lyseorange

Føderalistpartiet (engelsk: Federalist Party eller Federal Party) var et konservativt og nationalistisk politisk parti i USA som eksisterede i perioden 1792 til 1816, men med nogle grupperinger som fortsatte ind i 1820'erne. Det var det første parti i USA, der blev til mellem 1789 og 1790. Partiet blev dannet som en koalition mellem bankfolk og forretningsmænd, der støttede Alexander Hamiltons finanspolitik – som på dette tidspunkt var USA's finansminister. Dette netværk af støtter, som Hamilton havde opbygget, blev efterhånden til Føderalistpartiet som ønskede en stærk føderal regering – i modsætning til sine politiske rivaler i Det Demokratisk-Republikanske Parti.

Partiet appellerede til virksomheder og konservative, der favoriserede banker, den føderale fremfor delstatsregeringer, en hær og flåde, og i udenrigspolitiske henseender foretrak de Storbritannien og var modstander af den Franske Revolution og Napoleonskrigene. Partiet gik ind for centralisering, føderalisme, modernisering, industrialisering og protektionisme.^[5][6]

Partiet havde sin storhedstids i begyndelsen af USA's historie – særligt i 1790'erne og begyndelsen af 1800'erne. Føderalisterne kontrollerede den føderale regering indtil 1801.^[7] Selvom George Washington officielt forblev partipolitisk uafhængig i sin præsidentperiode (1789-1797), var han sympatisk over for det føderalistiske program og flere føderalister besad toneangivne poster i Wahington-administrationen. I 1796 vandt Føderalistparties præsidentkandidat – John Adams – præsidentvalget over den demokratisk-republikanske modkandidat Thomas Jefferson. Adams blev derfor USA's 2. præsident, men også partiets eneste præsident. Adams blev ikke genvalgt ved præsidentvalget i 1800 og det lykkes aldrig andre føderalister at opnå valg som præsident. Fra 1800 og frem forblev partiet et mindretalsparti, omend det beholdt sin højborg i New England og fik en kort genopblussen ved at modsætte sig krigen i 1812. Partiet kollapsede efterfølgende og opstillede sin sidste præsidentkandidat i 1816.^[8]

Føderalisterne efterlod sig en varig arv i form af en stærk føderal regering. Efter at have mistet regeringsmagten, formede de en afgørende højesteretspolitik i yderligere tre årtier gennem højesteretspræsident John Marshall.^[9]

• Chambers, William Nisbet (1963). Political Parties in a New Nation: The American Experience, 1776–1809.
• Wood, Gordon S. (2009). Empire of Liberty: A History of the Early Republic, 1789–1815. excerpt
• Formisano, Ronald P. (2001). "State Development in the Early Republic" in Shafer, Boyd; Badger, Anthony (eds.). Contesting Democracy: Substance and Structure in American Political History, 1775–2000. pp. 7–35.