Dommedag
.jpg)
Dommedag betegner i flere religioner og livsanskuelser den dag i fremtiden ved verdens undergang, da menneskene skal stilles for en himmelsk domstol og dømmes.
Ifølge religioner som islam og kristendommen vil de troende på dommedag frikendes og komme i Himmelen, medens de andre fortabes og kommer i Helvede. Fælles for de to religioner er forestillingen om, at et retfærdigt liv og en sand tro på Gud fører til frelse.
Mange apokalyptiske bevægelser har hævdet at vide, hvornår dommedag indtræffer. Mest kendt er Jehovas Vidner, men indtil nu har alle forudsigelser været forkerte.[1] [2] [3][4]
I en liberal-teologisk protestantisk forståelse (se Løgstrup og Barth) er dommedag et navn for den daglige udfordring, som består i varetagelsen af næstens behov. I den sammenhæng er "verdens undergang" ens egen undergang, når man har svigtet et andet menneske.
Ifølge nærdødsoplevelserne kommer der ikke en bestemt dag i fremtiden, hvor alle mennesker skal dømmes. Dommedag er snarere den dag, da det enkelte menneske dør, og dette menneskes sjæl bevæger sig ind i en åndelig verden uden for tid og rum. Her oplever sjælen et hurtigt, altomfattende tilbageblik over det netop overståede liv. I en tilstand af klar, højere bevidsthed er den i stand til selv at bedømme sine handlinger i livet som kærlige eller selviske. Dommen udgår altså fra sjælen selv, ikke fra et højere åndeligt væsen eller fra Gud, som altid omfatter sjælen med kærlighed.[5]
En ikke-religiøs dommedag er en afgørende og skæbnesvanger dag, oftest i forbindelse med atomkrigsscenarier.
Henrik Ibsen bruger udtrykket metaforisk i sit berømte vers fra 1878: "At digte - det er at holde dommedag over sig selv.«
Se også
[redigér | rediger kildetekst]Kilder/referencer/noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Generationen der forsvandt Arkiveret 20. august 2004 hos Wayback Machine Citat: "...dommedag ville indtræffe i 1914, 1925, 1941, sidst i 1950'erne og senest i 1975. Efter 1975 har Jehovas Vidner levet med den forestilling, at dommedag kan indtræffe når som helst..."
- ^ Web-archive backup: Dialogcentret, Katrinebjergvej 46, DK 8200 Århus N: "Det er svært at spå – især om fremtiden" af sognepræst Anders E. Nielsen Citat: "...For 150 år siden ventede omkring 1 million mennesker i den nordøstlige del af USA...22. oktober 1844...De troende sad på hustagene og ventede...undladt at høste deres kornmarker...skuffelsen blev stor..."
- ^ Web-archive backup: Dialogcentret, Katrinebjergvej 46, DK 8200 Århus N: De "144.000" Citat: "...Fx når Det Nye Testamente taler om Guds menighed, så menes der ikke alle kristne, men kun de 144.000, som har et håb om et himmelsk liv...det Guds rige Jesus forkyndte, men udgangspunktet er forkert. Der er intet der tyder på, at Guds rige er en regering. Jesus taler gentagne gange at komme ind i Guds rige, Mark 9:47 – 10:23 og Matt. 23:13...Konklusionen er, at Vagttårnsselskabets fortolkning er helt tilfældig. Alle har fået et håb, ligesom alle har én Herre, én tro, én dåb. Ef. 4: 4-5..."
- ^ Seks verdensaldre Citat: "...Før Augustin havde andre kristne teologer nået frem til, at den sjette verdensalder ville slutte i 500..."
- ^ Raymond Moody: Mere om livet efter livet, s. 35. Jeffrey Long: Gud og efterlivet, s. 126,
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Jeffrey Long: Gud og efterlivet. Borgen 2016. ISBN 978-87-02-24589-9
- Raymond Moody: Mere om livet efter livet. Borgen 1978. ISBN 87-418-4754-7
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
Text is available under the CC BY-SA 4.0 license; additional terms may apply.
Images, videos and audio are available under their respective licenses.
