For faster navigation, this Iframe is preloading the Wikiwand page for Døgnrytme.

Døgnrytme

Døgnrytmer er de processer hos levende organismer, der gentager sig med en regelmæssighed af cirka et døgn. Døgnrytmer ses hos blandt andet planter, dyr, svampe og cyanobakterier. Det drejer sig om både biokemiske, hormonelle, fysiologiske og adfærdsmæssige processer.[1]

Døgnrytmen tillader organismerne at forberede sig på de tilbagevendende ændringer i det omgivende miljø som døgnets cyklus indebærer. Hos mange dyr har døgnrytmen betydning for søvnen.

Biologisk ur hos pattedyr

[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende Uddybende artikel: Biologisk ur
Illustration af lys og mørkes indflydelse på døgnrytme og den tilknyttede fysiologi og adfærd gennem den nucleus suprachiasmaticus hos mennesker.

Det primære biologiske "ur" i pattedyr befinder sig i den nucleus suprachiasmaticus (forkortet SCN efter det engelske navn suprachiasmatic nucleus), en gruppe af celler placeret i hypothalamus. En ødelæggelse af SCN resulterer i et komplet fravær af en regelmæssig søvn/vågen-rytme.

SCN modtager information om belysning gennem øjnene. Nethinden indeholder "klassiske" lysreceptorer ("stave" og "tappe"), som anvendes til konventionelt syn. Men nethinden indeholder også specialiserede ganglionceller, som har direkte forbindelse til SCN. Disse celler indeholder fotopigmentet melanopsin, og deres signaler følger den såkaldte tractus retinohypothalamicus, som fører til SCN. Hvis celler fra SCN fjernes og dyrkes, beholder de deres egen rytme i fravær af eksterne signaler.[2]

SCN tolker information om dags- og natlængde fra nethinden og videregiver det til koglekirtlen, en meget lille struktur formet som en kogle og placeret i epithalamus. Som respons udskiller koglekirtlen hormonet melatonin. Sekretionen af melatonin når sit maksimum om natten og ebber ud i dagstimerne, og dets tilstedeværelse giver information om natlængden.

Kronobiologi

  1. ^ "Circadian rhythms in endocrinology and metabolism. Nature Reviews 2018". Arkiveret fra originalen 26. februar 2020. Hentet 20. februar 2020.
  2. ^ Murakami N, Takamure M, Takahashi K, Utunomiya K, Kuroda H, Etoh T (1991): Long-term cultured neurons from rat suprachiasmatic nucleus retain the capacity for circadian oscillation of vasopressin release. Brain Res 545(1-2):347-350

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]


BiologiSpire
Denne artikel om biologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
{{bottomLinkPreText}} {{bottomLinkText}}
Døgnrytme
Listen to this article

This browser is not supported by Wikiwand :(
Wikiwand requires a browser with modern capabilities in order to provide you with the best reading experience.
Please download and use one of the following browsers:

This article was just edited, click to reload
This article has been deleted on Wikipedia (Why?)

Back to homepage

Please click Add in the dialog above
Please click Allow in the top-left corner,
then click Install Now in the dialog
Please click Open in the download dialog,
then click Install
Please click the "Downloads" icon in the Safari toolbar, open the first download in the list,
then click Install
{{::$root.activation.text}}

Install Wikiwand

Install on Chrome Install on Firefox
Don't forget to rate us

Tell your friends about Wikiwand!

Gmail Facebook Twitter Link

Enjoying Wikiwand?

Tell your friends and spread the love:
Share on Gmail Share on Facebook Share on Twitter Share on Buffer

Our magic isn't perfect

You can help our automatic cover photo selection by reporting an unsuitable photo.

This photo is visually disturbing This photo is not a good choice

Thank you for helping!


Your input will affect cover photo selection, along with input from other users.

X

Get ready for Wikiwand 2.0 🎉! the new version arrives on September 1st! Don't want to wait?