Christian 3.s Bibel
Christian 3.s Bibel eller Biblia, Det er den gantske Hellige Scrifft, vdsæt paa Danske fra 1550 er den første helbibel på dansk. Den er i folioformat.
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Efter reformationen i 1536 var der behov for en nyordning af rigets kirke- og skoleforhold. Kirkeordinansen fra 1537/39 havde et afsnit om de "særlige bøger, som landsbypræsterne skal have, og som de ikke uden skade kan undvære": "De skal først og fremmest eje den hellige Bibel, som er en kilde til al retsindig gudsfrygt."[1]
Der fandtes dog ingen samlet bibel på dansk, men allerede før reformationen havde flere personer arbejdet på danske oversættelser af dele af de bibelske tekster.[2] Der er kun sparsomme oplysninger om denne bibels oprindelse og tilrettelæggelse.[2][3] Kun den tyske bogtrykker Ludwig Dietz og kongen nævnes. End ikke Martin Luther omtales, skønt det var kongens ønske at oversættelsen skulle ligge så tæt som muligt op ad Luthers tyske oversættelse.[4] Det synes at fremgå af Hans Thomissøn lig- eller mindetale[5] over kongen, at det var ham, der havde taget initiativet til, at det blev Christiern Pedersens oversættelse fra 1543 "paa ret forstandeligt Dansk", der skulle være udgangspunkt for oversættelsen.[2]
Der forelå forskellige forarbejder som kunne indgå i arbejdet:[3][2]
- 1539 Peder Tidemands Dommerbogen
- 1535 Hans Tausens De Fem Mosebøger efter grundteksterne [6]
- 1529 Christiern Pedersens Nye Testamente efter latinske kilder [6]
- 1528 Frands Vormodsens Salmernes Bog
- 1524 Christian 2.s Bibel – første danske Bibel på tryk (kun det Nye Testamente)
- 1480 Bibelens første 12 bøger (håndskrift, sandsynligvis fra Birgittinerklosteret i Mariager, Det Kongelige (se oversigt)
Hans Tausen havde i 1543 fået privilegium til en oversættelse, men hans arbejde lå måske for langt fra Luthers oversættelse for kongens smag, og er gået tabt. Det blev Christiern Pedersens oversættelse, der kom til at danne grundlag for den kommission, der blev nedsat til at redigere den endelige version.[7] Kommissionen bestod af Peder Palladius, Johannes Machabæus, Niels Hemmingsen, Hans Henriksen og Peder Tidemand.[8]
Der har dog ifølge Bertil Moldes undersøgelser i hans doktorafhandling fra 1949 været inddraget yderligere materiale end Christian Pedersens oversættelse, blandt andet Lutherbibelen fra 1545, den såkaldte "Bugenhagen-" eller "Lübeckerbibel" fra 1533/34, Vulgata, den svenske Gustav Wasa-bibel fra 1540-41, og tidligere oversættelser fra reformationstiden.[9]
Fortalen er formodentlig af Peder Palladius, og drejede sig ikke så meget om indholdet som om den rette fortolkning og hvem der kunne fortolke Bibelen, nemlig fagfolk. Denne fortale kom dog kun til at indlede denne første danske bibel.[10]
Christian 3.s Bibel lagde også grundlaget for dansk retskrivning med former som offuer (= over), loffue (= love), bliffuer, aff, oc eller och, Vnge (= unge) osv.[11]
Format
[redigér | rediger kildetekst]Den tyske bogtrykker Ludwig Dietz fik opgaven at tilrettelægge Bibelen. Han genbrugte træsnit af Erhard Altdorfer fra "Lübeckerbibelen" fra 1533/34, som var Luthers bibel på middelnedertysk.
Resultatet blev en stor og dyr bibel, som kun få havde råd til. Formatet var folio, og Lindhardt kalder den for en kirkebibel beregnet til alteret, ikke en folkebibel.[12] Den blev trykt i 3.000 eksemplarer à fem daler, svarende til prisen på en okse eller 30 tønder rug. Det var meningen, at alle kirker skulle anskaffe et eksemplar. Da nogle forsvandt fra kirkerne, blev det krævet, at de skulle lænkes fast. Danske kirker blev først tilgodeset, og vistnok fandt kun 96 eksemplarer vejen til Norge.[13]
Titelbladet
[redigér | rediger kildetekst]Titelbladet er et træsnit af Erhard Altdorfer, som også havde udført et til den nedertyske foliobibel af Ludwig Dietz i Lübeck 1533-34, Lübeckerbibelen eller "Bugenhagenbibelen".[14] Det er et træ med en venstre side til illustration af den gamle pagt (loven, fortabelse) og højre side til den nye pagt (evangeliet, frelse). Dette træmotiv går tilbage til Lucas Cranach den ældre, og forekommer i mange varianter.[15]
Galleri
[redigér | rediger kildetekst]
|
|
.jpg)
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Citeret fra "Kirkens lærebøger" fra Lutherdansk.dk
- ^ a b c d Kornerup side 98ff
- ^ a b Ejrnæs, side 13
- ^ Ejrnæs, side 18
- ^ Ejrnæs, side16
- ^ a b Lindhardt, side 20
- ^ Lindhardt, side 21
- ^ Ejrnæs, side 15 --- Om den nævnte Hans Henriksen, se evt. : J. Oskar Andersen: "Hans Henriksen" i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84
- ^ Oplysning hos Ejrnæs, side 19 om Bertil Moldes: Källorna till Christian III:s bibel 1550, doktorafhandling 1949.
- ^ Ejrnæs, side 29.
- ^ Jostein Fet: Stemmer frå ei fjern tid (s. 9), Samlaget, Oslo 2014, ISBN 978-82-521-8426-6
- ^ Lindhardt, side 22
- ^ Jostein Fet: Stemmer frå ei fjern tid (s. 9)
- ^ Titelbladet er beskrevet i Ejrnæs, side 252. Træsnittene er genbrugt fra Erhard Altdorfers bidrag til bogtrykker Ludwig Dietz' Bugenhagenbibel fra 1533/34
- ^ Ejrnæs, side 19, note 28 der refererer til Leif Grane. i Københavns Universitet 1479-1979, bind V, 1980, side 30f
Se også
[redigér | rediger kildetekst]Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Bodil Ejrnæs: Skriftsynet igennem den danske bibels historie, 1995. Side 13-29. ISBN 87 7289 290 0
- Den danske kirkes historie, bind 4, side 98-100, afsnit 13 af Bjørn Kornerup
- P.G. Lindhardt: Bibelen og det danske folk, 1942, side 20-23
- Bertil Molde (sv) Källorna till Christian III:s bibel 1550, doktorafhandling 1949
- Reformationen i dansk kirke og kultur, bind I, side 65-67. Afsnit af Carsten Bach-Nielsen. ISBN 9788776749613
- Carsten Bach-Nielsen og Jan Lindhardt (red.) 2001: Kirke og kristendom: leksikon, side 46, ISBN 87-7357-253-5
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- "Christian 3.s Bibel" udgivet af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (også som facsimile)
- "Christian 3.s Bibel" af Alex Wittendorff i Gyldendals og Politikens Danmarkshistorie, red. Olaf Olsen, 2002-2005.
- "Biblia, Det er den gantske Hellige Scrifft, udsæt paa Danske. København: Ludowich Dietz 1550" fra Det Kongelige Bibliotek
Text is available under the CC BY-SA 4.0 license; additional terms may apply.
Images, videos and audio are available under their respective licenses.
