Et asterisme betegner inden for astronomi et iøjnefaldende mønster af stjerner, som ikke samtidigt er et stjernebillede. Nedenfor gives en oversigt over de kendteste asterismer.

Karlsvognen er nok det kendteste af alle asterismer. Det har en let genkendelig form, består af ret lysstærke stjerner og er set fra Danmark cirkumpolært, dvs. står altid over horisonten.

Syv stjerner asterismet. I nedenstående tabel er de nævnt fra vognstangens spids mod højre. Den lille Alcor, tæt på Mizar, er medtaget som nummer 8.

Nummer to i rækken, Mizar, er en optisk dobbeltstjerne, dvs. de to komponenter står tilfældigvis nær hinanden. Afstanden til den lidt lyssvagere komponent, Alcor (nummer 8 på listen), er ca. 12 bueminutter (Månens diameter: ca. 30 bueminutter). De fleste mennesker kan derfor let adskille de to stjerner.

Stjernebilledet Cassiopeia skal forestille en mytologisk etiopisk dronning, som sidder på in trone. I praksis danner fem af de lysstærkeste stjerner et let genkendeligt "W". I Danmark er asterismet circumpolart, står altså altid over horisonten. I slutningen af april ses det lavt i nord ved midnatstid. I slutningen af oktober står det omkring midnat næsten i zenit.

Den åbne stjernehob Pleiaderne ligger i stjernebilledet Tyren og har mange hundrede stjerner som medlemmer. De syv mest lysstærke kaldes for Syvstjernen med navne fra græsk mytologi. De er Pleiadernes forældre, Atlas og Pleione, samt fem af de syv døtre, nemlig

• Alcyone, størrelsesklasse 2.86
• Atlas (faderen), størrelsesklasse 3.62
• Electra, størrelsesklasse 3.70
• Maia, størrelsesklasse 3.86
• Merope, størrelsesklasse 4.17
• Taygeta, størrelsesklasse 4.29
• Pleione (moderen), størrelsesklasse 5.09

Asterismet kan minde om en miniatureudgave af Karlsvognen. Syvstjernen omtales også som De syv Søstre, men så skal forældrene undtages og erstattes med søstrene Celaeno (5.44) og Asterope (5.64). Seks af stjernerne står så langt fra hinanden, at de er forholdsvis lette at skelne. Hvis man kan se syv, vil man også kunne se flere end syv.

• 
  Stjernekort, der viser Hyaderne og den røde kæmpestjerne Aldebaran.
• 
  Amatøroptagelse som viser det V-formede asterisme dannet af stjerner i Hyaderne. Øverst til venstre ses den røde Aldebaran (${\displaystyle \alpha }$ Tauri), som hører til asterismet, men er en forgrundsstjerne, som ikke ligger i hoben.

Hyaderne er en åben stjernehob i stjernebilledet Tyren (Taurus). Dens klareste stjerner ser ud, som om de er grupperet omkring den røde kæmpestjerne Aldebaran ("Tyrens øje"), som imidlertid ikke indgår i Hyaderne.

Hyaderne befinder sig i en afstand af 47 parsec^[1] (153 lysår) fra Solsystemet og er dermed den næstnærmeste stjernehob.

Hyaderne er en mere åben hob end Pleiaderne, men dens anslåede alder på ca. 625 millioner år.^[2] er også højere end Pleiadernes (75 - 150 millioner år).

1. ^ van Leeuwen, F. "Parallaxes and proper motions for 20 open clusters as based on the new Hipparcos catalogue", A&A, 2009
2. ^ Perryman, M.A.C.; et al. (1998). "The Hyades: distance, structure, dynamics, and age". Astronomy & Astrophysics. 331: 81-120. arXiv:astro-ph/9707253. Bibcode:1998A&A...331...81P.